Annonce
Esbjerg

Tjæreborgs gamle grusgrav kommer under kærlig behandling

Arealet bliver en del af en grøn kile, der forbinder boligområderne i Tjæreborg med Solbjerg Plantage nord for byen og giver borgerne meget nem adgang til naturområder. Foto: Esbjerg Kommune

Hvad skal der ske med naturområdet omkring den tidlige grusgrav i Tjæreborg? Det spørgsmål skal en masterplan hjælpe med at besvare. Planen udarbejdes på opfordring fra lokalrådet og håbet er, at man på sigt kan gøre naturen i Tjæreborg til et udflugtsmål for hele Esbjerg Kommune.

Tjæreborg: Shelters til overnatning, bålpladser, et madpakkehus og en naturlegeplads. Lokalt har man mange drømme for det gamle grusgravområde i Tjæreborg, og med en bevilling på 300.000 kroner fra Esbjerg Kommune i baglommen, kan man nu gå i gang med at udvikle en masterplan.

Esbjerg Kommune købte naturområdet ved den gamle grusgrav i 2014, og i dag er den 29,5 hektar store grund delt i to. Store dele af arealet er bortforpagtet til landbrugsdrift, mens resten fungerer som et rekreativt område med søer og stier. Fælles for hele arealet er dog, at det er omfattet af en lokalplan, der fastslår, at det på sigt skal blive til ét stort rekreativt område, hvor tjæreborgenserne kan boltre sig med motion, leg og lystfiskeri.

Annonce
Hans Godske, medlem af Sneum-Tjæreborg Lokalråd og repræsentant i styregruppen, ser frem til en borgerstyret proces. Arkivfoto: John Randeris

Borgerinddragelse er nøglen

Første skridt på vejen er udarbejdelsen af en masterplan.

- Planerne for området er langsigtede, men med masterplanen kan man "smugstarte" på nogle af delelementer og lokalrådet kan begynde at søge fondsmidler. Det er på deres initiativ, at der bliver udarbejdet en masterplan, og den interesse, lokalrådet har vist for projektet vil vi gerne bakke op om, siger formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen (S).

Udvalget har netop godkendt en anlægsbevilling på 300.000 kroner til projektet, og opgaven tildeles en styregruppe, der kommer til at bestå af en håndfuld lokalrådsmedlemmer og tre repræsentanter fra Teknik & Miljø.

- Når først vi har en plan, bliver det meget lettere at begynde at søge midler til at realisere projekterne. Et udkast til en masterplan er desuden en oplagt måde at starte en dialog med borgerne i Tjæreborg, så de kan komme med inputs. Det bliver i høj grad en borgerdrevet proces, siger Hans Godske, medlem af Sneum-Tjæreborg Lokalråd og repræsentant i styregruppen.

Interesserede borgere får mulighed for at melde sig til en følgegruppe, der løbende inddrages i planprocessen. Derudover holder man et dialogmøde i marts eller april, hvor alle borgere i Tjæreborg inviteres til at deltage i idéudviklingen.

Natur frem for park

Masterplanen udvikles på opfordring fra lokalrådet, der har arbejdet på projektet i to år. Det har for eksempel afholdt en navnekonkurrence for det grønne område på Facebook, hvor forslag som Tjæreborg Søerne, Tjæreborgs gamle grusgrave eller Tjæreborgs grønne oase er blevet udpeget som mulige vinderbud.

Den lokale arbejdsgruppe har desuden udpeget en række fokusområder i det kommende planlægningsarbejde såsom parkering, toiletfaciliteter og adgangsforhold.

- Vi drømmer om at inddele området i forskellige zoner, der kan give anledning til forskellige aktiviteter. Det kunne for eksempel være bålhytter, shelters til overnatning og måske en fælled, hvor der kan gå dyr og græsse eller en skov med en lysning. Men det hele skal være med naturen i centrum, for det skal ikke være en park. Hvis der skal være en legeplads, så skal klatrestativ bygges op med træstammer og ikke plastik, understreger Hans Godske.

Masterplanen forventes færdiggjort i løbet af de kommende måneder. Når Teknik & Byggeudvalget har godkendt den, sendes den i otte ugers høring, inden den forventes at kunne vedtages endeligt i løbet af september måned 2019.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Trods lussing var træner tilfreds

Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce