Annonce
Esbjerg

Tjæreborgs naturperle har fået sit navn

Området er i dag et rekreativt område med søer og stier, men størstedelen af arealet er bortforpagtet til landbrugsdrift. Hele området er omfattet af en lokalplan, som foreskriver, at det på sigt skal blive til et grønt rekreativt område i Tjæreborg. Foto: Esbjerg Kommune
Vil du give din mening til kende om udviklingen af det store naturområde ved den gamle fiskepark i Tjæreborg, er det nu. Lokalrådet og Esbjerg Kommunes fælles masterplan er på vej i høring.

Esbjerg: Tjæreborg Søerne, Tjæreborgs Grønne Oase, Åndehullet Tjæreborg. Der har været flere navne i spil til det store naturområde omkring Tjæreborgs gamle fiskepark, men efter en konkurrence på Facebook og en votering hos Stednavneudvalget ved Københavns Universitet, er valget faldet på Tjæreborg Gamle Grusgrave.

- Jeg er personligt rigtig glad for navnet. Jeg havde frygtet, vi ville ende med et eller andet fancy såsom Tjæreborg Sea Resort, som ingen alligevel ville ende med at bruge. Det kan godt være, at ordet grusgrav ikke umiddelbart har en lukrativ klang, men jeg synes, det er et fint navn til et fint område, siger formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen (S).

Med dåben veloverstået er man nu klar til at sende den strategiske masterplan i høring. Planen dækker et område, der strækker sig fra Tradsborgvej i nord til Hulvej i syd, og mellem Nordre Strandvej mod vest og Ejlif Krogagers Vej i øst. Der er tale om et naturareal på i alt 29 hektar.

Arbejdet med planen blev igangsat af byrådet i marts, og planen tager afsæt i lokalplanen for området og et offentligt dialogmøde, hvor blandt andet skolen, børnehaven og de lokale dagplejemødre er blevet bedt om at byde ind.

Annonce

Baggrund

Esbjerg Kommune købte naturområdet ved den gamle grusgrav i 2014, og i dag er den 29,5 hektar store grund delt i to. Store dele af arealet er bortforpagtet til landbrugsdrift, mens resten fungerer som et rekreativt område med søer og stier. Fælles for hele arealet er dog, at det er omfattet af en lokalplan, der fastslår, at det på sigt skal blive til ét stort rekreativt område, hvor tjæreborgenserne kan boltre sig med motion, leg og lystfiskeri.

Shelters og legeplads

Målet med masterplanen er at omdanne det gamle grusgravsområde til en landskabspark, hvor kulturspor og natur blandes. Man vil blandt andet etablere toiletfaciliteter, en legeplads, et udkigstårn, flere handicapvenlige stier, shelters og en hundeskov.

Finansieringen vil man søge hjælp til hos fonde. Der medfølger dog også en kommunal anlægssum på 5,4 millioner kroner, som man i Teknik & Byggeudvalget vil forsøge at finde, når man til efteråret går i gang med at lægge den kommunale budget-kabale.

- Vi har mange anlægsprojekter på tegnebrættet, så det er ikke sikkert, at vi finder pengene inden for næste års budget. Heldigvis er der tale om en langsigtet plan, og vi har en del ledige anlægskroner ude i fremtiden, så jeg anser det absolut ikke som værende urealistisk, at vi inden for en kortere årrække kan komme i gang med at udvikle området, siger Søren Heide Lambertsen, der gerne vil benytte anledningen til at rose det lokale engagement.

- Vores samarbejde med Tjæreborg har været virkelig godt og konstruktivt. Der har generelt været stor opbakning til processen. Det har været en fornøjelse, siger udvalgsformanden.

Den strategiske masterplan for Tjæreborg Gamle Grusgrave mangler nu den sidste godkendelse fra Esbjerg Byråd inden der venter otte ugers offentlig høring.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce