Annonce
Rejser

Tjekkiske naturmirakler

Europas største naturbro i Det Bøhmiske Schweiz tager pippet fra alle, som når hertil efter en god times vandring.

Det bizarre landska b af limstens- og basaltsøjler i to naturparker i Tjekkiet synes at tilhøre en fjern egn af verden.

De nøgne, gyldne sandstensspir rejser sig lodret over os. Stien, vi forcerer, er skræmmende smal, og lige nu, da passagen er smallest, er der ikke mere end en favns bredde mellem kolosserne.

Visse steder går stien stejlt nedad for snart at stige lige så meget. Når det går op, mærkes svedperler brede sig på kroppen, og det bidrager den høje luftfugtighed også til. En brise har sat ind og presser sig igennem den smalle kløft med en susende fart, og med sig bærer vinden en frugtig duft af mos og urter - frisk, ren og rar at indånde.

Lidt længere fremme er et par dristige klatrere ved at gøre klar med reb og remedier til deres forestående lodrette bestigning af et udvalgt sandstenstårn, som rager 50 meter op, fortæller de os. De påfører sig harpiks på hænderne og sikrer sig, at alt er forsvarligt forberedt til den udfordrende klatring op til den spinkle top af mastodonten. Øverst på toppen står et bøgetræ på klippens smalle plateau og vajer for vinden.

En rum tid vil gå, før klatrerne når helt derop - vi ønsker dem held og lykke og vandrer videre.

Lykketræffet vil, at vi nogen tid senere fra et af udsigtsstederne øverst oppe ser den ene af de to atleter være nået op på toppen af sandstenssøjlen. Vi er så langt væk fra ham, at han ikke ænser vores ivrige vink. Tanken om, at der kun findes den samme vej ned, aftvinger respekt for bedriften.

Som en filmkulisse

Vi befinder os i en af Europas mest fortryllende naturparker, Ceský Ráj i det nordlige Tjekkiet. Et besøg i det bizarre stykke natur, som er på Unescos liste over verdens naturarv, giver konstant følelsen af at befinde sig i en filmkulisse, hvor der er gang i optagelserne til en Indiana Jones, Jurassic Park eller Ringenes Herre. Gådefuld, mystisk, fortryllende - ja, det eneste, vi mangler i at fuldende forestillingen, er et par drabelige øgler, som kommer flyvende hen over hovederne på os.

Hvor Prag næppe behøver at gøre opmærksom på sin eksistens over for ret mange danskere, er det en helt anden sag, når vi taler om det provinsielle Tjekkiet, som er forbløffende ukendt trods et væld af virkeligt unikke attraktioner af snart sagt enhver art: Historie, byer, arkitektur, kultur, god øl - ja, stort set alt lige undtaget maden!

Paradis og Schweiz

Her i Nordbøhmen findes ikke bare Ceský Ráj, men også parken Labské Piskovice. De er hver tillagt så poetiske og folkekære navne som henholdsvis Det Bøhmiske Paradis og Det Bøhmiske Schweiz. Begge ligger godt halvanden times kørsel nord og nordøst for Prag og med en indbyrdes afstand på nogenlunde det samme.

Bøhmisk Schweiz ligger helt op mod Tyskland, og på den anden side af grænsen har tyskerne valgt at kalde deres del for Saksisk Schweiz. Det er i øvrigt for mange på begge sider af grænsen lidt af en gåde, hvor Schweiz kommer ind i billedet - måske de rustikke, sorte landhuse bygget med voluminøse træsveller rummer en del af forklaringen.

Alpine højder når vi i hvert fald ikke i nærheden af, selv om man godt kan forsvare at kalde visse af højdedragene for små bjerge.

Klippebyer og -borge

Ceský Ráj rummer flere såkaldte "skalní mesto", som på dansk ville kaldes "klippebyer". Den største af dem er Prachovské Skály - en labyrint af limstens- og basaltspir, huler og passager. Stående i front til klippebyen bliver man aldeles overvældet af paraden af ranke søjler, og især når en person står lige under, begriber man deres vælde.

Flere af de kilometervis af vandrestier er velegnede til cykling, og det benytter mange sig af - en mountainbike er absolut at foretrække.

Ud over naturens mirakler i Ceský Ráy har mennesket sat sit præg på området i form af flere middelalderborge, som falder helt naturligt ind i omgivelserne. Især de to slotte Valdstejn og Trosky imponerer.

Europas største naturbro

I Bøhmisk Schweiz er der også mange kilometer vandrestier, som fører gennem parkens overvældende skønhed. Parkens måler fem gange 35 kilometer og byder på stor variation - fra toppen af klippeplateauer til dybe dale. Man kan også vælge at sejle i små både gennem den dramatiske kløft langs Kamenice-floden.

Det mest populære mål i parken er dog den største naturstenbro i Europa, Pravcická Brána. I raskt tempo kan man nå frem til den imponerende bro på godt en times tid fra den nærmeste parkeringsplads, og selv om det visse steder går brat opad, glemmer man alt om ømme muskler, når man endelig når frem til et syn af de helt store. Broens indre højde er 16 meter og dens spænd er cirka 27 meter.

Ved siden af broen ligger et yndigt lille slot, Falcon, hvor man kan spise i restauranten samtidig med, at man nyder udsigten.

Spændende byer som baser

To byer med næsten ens navne, Decin og Jecín, er glimrende baser for udforskning af de to parker. Jecín ligger umiddelbart syd for indgangen til Ceský Ráj. Byens midtpunkt er det velrestaurerede store torv, Valdestejnovo Namesti. I den ene ende af torvet står den gotiske Valdicka-port.

Jesuitter-kirken St. James er prydet med en renæssancefacade, mens interiøret er i barokstil. Helt dominerende er det slot, som byfaderen - en habsburgsk general Waldstein - fik bygget i 1625 af italienske arkitekter, og som han derpå lod være sin egen residens.

Har dagens strabadser i Ceský Ráj tæret på kræfterne, kan man nyde den herlige stemning i byen, som især de mange kønt malede borgerhuse ud mod torvet sørger for.

Decín lige syd for Labské Pikovitce, har en storslået beliggenhed på begge sider af Elben. Byens gamle del, som rækker tilbage til 1300-tallet, ligger på østsiden af floden og er klart mere interessant end den mere moderne bydel på modsatte side.

Byens kolossale hvide borgslot hviler tungt over byen - opført i 1305, men tilføjet nye afsnit af renæssance og barok gennem tiderne fremstår komplekset fuldendt. I tilknytning til slottet findes det regionale museum, som viser byens spændende historie, helt frem til 1991, da den sovjetiske hær rykkede ud fra sit domicil i slottet.

Annonce
Ceský Ráy har et væld af disse gigantiske klippebyer. Stort set alle spirene bærer navne som Jomfruen, Bedstemor og Den gamle mand.
Nu og da skal benene hvile, og det kan passende ske på en af de mange klipper.
Jicín med sit kønne torv flankeret af pastelfarvede huse.
Kan man ikke bestige en 50 meter lodret sandstens-klippe, kan mindre også gøre det.
Trosky er blot en af flere borgruiner, som ligger drysset ud i og omkring Ceský Ráy.
De rustikke landhuse bygget med solide træsveller kan have givet inspiration til navnet Bøhmisk Schweiz.

Rejsen

Mange vil vælge at flyve til Prag, hvortil der er daglige nonstop-forbindelser. Fra Prag kan man nå til begge parker i nord og nordøst på højst et par timer. Det anbefales at leje bil i Prag, da offentlig transport er lidt kompliceret. Endelig kan man deltage i heldagsudflugter fra Prag til begge parker. Indbyrdes afstand mellem de to parker er cirka halvanden times kørsel. I egen bil er der fra grænsen via Berlin til Decín cirka 700 kilometer og til Jicín cirka 860 km.

Perioden fra april til slutningen af oktober er bedst. Sommermånederne byder på de bedste temperaturer, men samtidig også den periode, da der er flest turister.

Prisniveauet er generelt lavt sammenlignet med Danmark. Man kommer langt for 100 kroner på en restaurant, og øl - som tjekkerne er mestre i - koster næppe mere end ti kroner på café og restaurant. Overnatning findes i stort omfang og i alle klasser. I de to nævnte byer Jicín og Decín findes det største udvalg.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce