Annonce
forside

TM Tønder er klar til urytmisk modstander

Lasse Hamann-Boeriths og resten af TM Tønder skal lørdag til Frederikshavn for at jagte fuldt udbytte i den sidste kamp i 2018. Træner Torben Sørensen forventer en hård opgave i det nordjyske. Foto: Flemming Andersen

Lørdag eftermiddag tørner TM Tønder ud til årets sidste kamp, når det går løs i Frederikshavn.

TØNDER/FREDERIKSHAVN: TM Tønder skal lørdag ud på en af sæsonens længste udebaneture, når de møder Frederikshavn FI til den sidste kamp i 2018.

Senest fik TM Tønder oprejsning efter to tabte kampe, da HC Odense blev besejret i Tønder med cifrene 30-27 sidste søndag. Nu handler det om at bygge videre på hjemmesejren, så 2018 kan sluttes godt af, fortæller træner Torben Sørensen:

- Vi skal fortsætte udviklingen fra sidste weekend. Vi har haft en god uges træning i denne uge, og har haft et godt fokus på at forberede os på den måde, som Frederikshavn spiller på.

Annonce

Vi skal fortsætte udviklingen fra sidste weekend. Vi har haft en god uges træning i denne uge, og har haft et godt fokus på at forberede os på den måde, som Frederikshavn spiller på.

Torben Sørensen, træner i TM Tønder

En urytmisk modstander

Lørdagens modstander i Arena Nord i Frederikshavn indtager i øjeblikket niendepladsen i tabellen, men spørger man Torben Sørensen, så er der god grund til at gå til opgaven med fuldt fokus. Frederikshavn FI byder især forsvarsmæssigt på udfordringer, som TM Tønder skal have løst, hvis det skal blive til point.

- Jeg forventer, at det bliver en ret urytmisk kamp, forstået på den måde, at Frederikshavn både arbejder i det defensive og offensive forsvar. Derfor skal vores angreb matche det - og samtidigt har Frederikshavn også et hurtigt angreb, så vi skal være klar på en masse sceneskift i løbet af kampen, lyder vurderingen fra Torben Sørensen.

Så selvom TM Tønder aktuelt indtager divisionens andenplads og Frederikshavn er nummer ni, så er der al mulig grund til at have respekt for lørdagens modstander, mener Torben Sørensen:

- Jeg har al mulig respekt for det arbejde, de har gjort i denne sæson. Vi ved, at vi skal spille op til vores bedste og have en god dag for at tage to point med hjem. Man skal huske, at Frederikshavn i alle deres sæsoner i 1. division ofte har måttet slås for overlevelsen. Det betyder så også, at holdet er vant til at kæmpe hårdt for sagen, selv om de måske ikke har den samme bredde i truppen som os, siger han og tilføjer:

- Og det er bredden, vi skal ud at spille på.

Der fløjtes op til kamp i Arena Nord i Frederikshavn lørdag klokken 14.30.

JydskeVestkysten tipper: 24-27 til TM Tønder.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce