Annonce
forside

TM Tønder fik en arbejdssejr i Stoholm

Emil Bergholt blev topscorer i lørdagens TM Tønder-sejr over Stoholm på udebane. Foto: Flemming Andersen

Dagens kamp mellem top og bund i 1. division blev en hårdere opgave end tabellen antød for TM Tønder.

TØNDER/STOHOLM: Så man nøgternt på tabellen umiddelbart før dagens kamp i 1. division, hvor TM Tønder var på udebane mod Stoholm, så var det let at tro, at TM Tønder ville få en overskuelig kamp. Mens TM Tønder med syv sejre af syv mulige førte tabellen, var Stoholm i den modsatte situation: Syv kampe, syv nederlag.

Men det blev ikke let for TM Tønder, der efter en hård kamp trods alt kunne hive sejren hjem med cifrene 25-27, forklarer træner Torben Sørensen:

- Der findes ingen lette kampe i 1. division, og det blev også sådan her. De fik det desværre lidt på egne præmisser og var godt kørende med et stærkt hjemmepublikum, mens kampen var lidt stolpe ud for os - det var hårdt på det mentale plan.

Annonce

Kampen i tal

Håndbold. Herrer 1. division: Stoholm Håndbold - TM Tønder.

25-27 (11-11)

Målscorere TM Tønder: Emil Bergholt 9, Benjamin Holm 4, Lasse Hamann-Boeriths 4, Rolf Ravn 3, Lasse Nikolajsen 3, Jeppe Johann Jonasson 2, Jacob Lyck 1, Felix Kasch 1.

Topscorer Stoholm Håndbold: Frederik Nørbjerg, 6 mål.

Næste kamp: Lørdag den 10. november kl. 14 ude mod Skive fH.

Et wake-up call

De to hold spillede en ganske jævnbyrdig 1. halvleg, som endte 11-11, og faktisk skulle kampen ind i 2. halvleg, før TM Tønder for alvor fik lejlighed til at vise formatet. Midt i anden halvleg fik TM Tønder for alvor slået et hul, takket være blandt andet en stærkt spillende Emil Bergholt, som scorede ni mål i kampen. Men de solide takter i 2. halvleg holdt ikke helt til slutfløjtet, og det ærgrer Torben Sørensen:

- I starten af 2. halvleg fik vi lavet et knæk på 3-4 mål, og kom godt med, men vi fik ikke lukket kampen ned. Vi brændte simpelthen for mange chancer til sidst. Det er et rigtigt wake-up call til os, for hvis man ikke kan score på chancerne, så er det ligegyldigt, hvem der er modstanderen. Jeg vil samtidigt også give Stoholm den ros, at de kom med god modstand i dag, og virkelig spillede med alt de havde, forklarer han.

Trods arbejdssejren, så er der en del positive aspekter at tage med hjem fra det midtjyske, vurderer han:

- Vi skal helt klart hjem og arbejde videre, men som kampen gik, så er der også en del positivt at tage med. Vi laver 27 mål, hvilket er glimrende, men vi lukkede også for mange ind, og udvisningerne ramte os lidt hårdt. På den baggrund har vi også lidt at arbejde på. Vi ser frem mod den næste opgave, afrunder Torben Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Esbjerg

Brev sendt til to ministre: Esbjerg Kommune beder staten om hjælp til oversvømmelser

Annonce