Annonce
Tønder

TM Tønder henter ny fløjspiller

Viktor Vlastos er ny fløjspiller for TM Tønder. Foto: TM Tønder
TM Tønder har sikret sig en ny fløjspiller i form af Viktor Vlastos, der kommer fra Roskilde Håndbold.
Annonce

TØNDER: 1. divisionshåndbolden er snart tilbage på banen, og det samme er TM Tønder, som lørdag genoptager turneringen, når Skovbakken kommer på besøg.

Men den genopstartede 1. division er ikke den eneste nyhed - det bliver også med en ny spiller i truppen for TM Tønder, der har sikret sig den 20-årige højrefløj Viktor Vlastos. Vlastos kommer fra Roskilde Håndbold, men har også lidt lokale forbindelser. Han gik nemlig på Sportsefterskolen SINE i Løgumkloster, og har derudover spillet i ungdomsrækkerne for GOG.

Hos TM Tønder erstatter Viktor Vlastos Gabriel Gregerfelt, forklarer cheftræner Jan Paulsen i en udsendt pressemeddelelse.

- Efter vi tog afsked med Gabriel Gegerfelt, og det faktum at Thomas Clausen har taget turen fra højre fløj til bagkæden, så stod vi og manglede en venstrehåndet spiller. Det har vi fået med tilgangen af Viktor Vlastos, der er en hurtig og eksplosiv spiller, der både er skarp på vurderingen i forsvaret og en dygtig afslutter fra fløjen. Viktor er som resten af truppen ung, og han træner godt. Han higer efter at blive en endnu dygtigere håndboldspiller, forklarer han.


Efter vi tog afsked med Gabriel Gegerfelt, og det faktum at Thomas Clausen har taget turen fra højre fløj til bagkæden, så stod vi og manglede en venstrehåndet spiller.

Jan Paulsen, cheftræner


Viktor Vlastos ser frem til de nye opgaver i det sydvestjyske:

- Jeg ser frem til at skulle spille i TM Tønder. Jeg synes, at det er et spændende projekt, der er gang i, og så er det en klub, hvor der er mange unge talentfulde spillere, som rigtig gerne vil udvikle sig. Jeg har fået et godt indtryk af klubben, hvor jeg synes, der er et godt setup, en god tilgang til tingene og et stærkt træningsmiljø. Jeg har tidligere været holdkammerat med Nichlas Buch, og jeg er blevet taget godt imod i truppen, og er sikker på, at det bliver spændende at være en del af TM Tønder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Ejvind er ny holdkaptajn for indsamling af  julehjælp til fattige børnefamilier:  248 har allerede søgt om mad og gaver

Annonce