Annonce
forside

TM Tønder klar til modstander med X-factor

Efter en pause på et par uger skal Emil Bergholt og resten af TMT igen i kamp. Denne gang på udebane mod HØJ Elite.Arkivfoto: Claus Thorsted

Efter et par ugers pause er TM Tønders 1. divisions herrer igen klar til kamp. Lørdagens modstander er HØJ Elite, der blandt andet har et par tidligere landsholdspillere på holdkortet.

Tønder: Optimismen er fortsat høj hos TM Tønders bedste håndboldherrer, der lørdag eftermiddag løber på banen hos HØJ Elite i Jyllingehallen. Holdet skal forsøge igen at få point på kontoen, efter den seneste hjemmekamp bød på sæsonens første nederlag mod Team Sydhavsøerne.

Lørdag gælder det HØJ Elite, der lige nu ligger på en ottendeplads i 1. division, hvor TM Tønder, trods det seneste nederlag, topper rækken.

- Vi har brugt pausen til først at drosle lidt ned, og siden speede lidt op i den her uge. Vi har fået styr på et par småskader, og så har vi, uden at det skal lyde alt for voldsomt, fået snakket lidt igennem, at vi tabte. Vi har fået snakket om, at vi skal tænke på, at de hold, der møder os, de kan spille mere frit. Skulle de tabe mod rækkens førerhold, så gør det knap så meget for dem. Så vi skal være bevidste om, at vi skal fortsætte og stå sammen som et hold, lyder det fra TM Tønders træner, Torben Sørensen.

En af nøglepunkterne for holdet er koncentrere sig om egen indsats.

- Vi skal prøve at lade være med at tænke så meget på, hvor vi ligger i rækken. Vi skal gøre det, vi gerne vil, og ikke være så bange for at tabe, fortsætter Torben Sørensen.

Og holdet har taget lidt med sig fra sæsonens første nederlag.

- Altså vi har da fundet ud af, at det er sjovere at vinde, men først og fremmest vil vi bare gerne have lov til at arbejde videre mod sæsonens store mål.

Annonce

Med X-faktor

Han satser på, at TM Tønder kan sætte to point på kontoen efter lørdagens kamp, selvom han ikke er uden respekt for modstanderen.

- Det er rækkens mest rutinerede hold med gamle landsholdspillere på holdet. De har noget X-faktor, og de kan få en masse ud af ingenting, hvis modstanderen ikke lige er forberedt på det. Så det arbejder vi selvfølgelig på at være, konstaterer Torben Sørensen.

- De har nogle spillere, der godt kan lave syv, otte og ti mål, så vi skal sørge for at gøre vores arbejde ordentligt, for det er også en svær udebane at spille på.

TM Tønder løber på banen mod HØJ Elite lørdag klokken 15.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Sandsække stilles nu klar til de næste dages regnvejr: Skal forhindre nye oversvømmelser

Annonce