Annonce
Tønder

TM Tønder skød sig tilbage på rette spor

Trøjerne på Felix Kasch's krop holder som udgangspunkt ikke til en hel kamp. Den bomstærke svensker screde fem gange mod HC Odense. Foto: Flemming Andersen
Med en overbevisende sejr over HC Odense fik TM Tønder rystet det pinlige hjemmenederlag mod Roskilde af sig. Dermed er der rettet op på en skuffende sæsonstart.

TØNDER: Der var en verden og to point til forskel.

For 14 dage siden forlod de første skuffede tilskuere hallen inden dommernes sidste fløjt. Søndag eftermiddag blev alle på sidelinjen og leverede stående applaus. Det var der god grund til. Med en overbevisende seks måls-sejr på 33-27 over HC Odense fik TM Tønder rystet hjemmenederlaget mod bundholdet Roskilde af sig, og kan med nu tre sejreud af seks kampe for alvor begynde at rette blikket fremad - og opad.

- Vi har fundet hinanden. Det er altid svært, når man er et nyt hold. Men nu er vi blevet et hold, og det er på den måde vi vinder, sagde målmand Christian Trans, efter kampen, efter at han forinden på afgørende vis havde haft afgørende redninger med i sejren.

Den vurdering var TM Tønders træner, Torben Sørensen, ganske enig i:

- Vi er et nyt hold og har skullet finde hinanden. Vi er blevet bedre og laver for eksempel flere stregindspilninger, fremhævede han.

Annonce

I tal

Håndbold, 1. division herrer: TM Tønder Håndbold - HC Odense 33-27 (15-13) . Målscorere: TM Tønder: Alwxander Hansen 9, Felix Kasch 5, Ulrik Nøddesbo Eggert 4, Jesper Redlefsen 4, Jacob Lyck 3, Casper Rahr Madsen 3 (3), Jimmi Elmgaard 2, Lasse Nikolajsen 2, Benjamin Holm 1. Topscorere for HC Odense: Lasse Rosendahl 6 (5). Udvisninger: TM Tønder 4 x 2 min. HC Odense 2 x 2 min. Stillinger undervejs: 4-2, 5-5 9-6 15-11, 21-16, 28-22. Tønderhal 2: 536 tilskuere.

God anden halvleg

HC Odense var inden kampen i Tønderhal 2 ikke nogen hvemsomhelst i 1. division. Holdet med tidligere Tønder-træner Sune Green som sportschef lå i top tre, men faktisk kunne fynboerne kun følge med det både veloplage og velspillende Tønder-hold den første halve time.

- I første halvleg er vi der ikke helt i forsvaret og angrebet. Vi skal lægge mere tryk og holde bolden mere i gang, men det får vi rettet til i anden halvleg. Der er vi, hvor vi skal være, sagde Torben Sørensen.

Dagens spiller

Trods trænerens kritiske blik kom TM Tønder faktisk lovende fra start med føringer på både 4-2 og 7-5. Og da målmand Christian Thrans efter et kvarter fandt de første store redninger frem, blev føringerne udvidet til både tre og fire mål. Jimmi Elmgaard tilkæmpede sig ud over sine to scoringer også til to straffekast.

På højre fløj var Ulrik Eggert sikkerheden selv, og i samme angrebsside vidste Alexander Hansen både sit store potentiale og gode måløje. Derfor var der ikke noget at sige til, at netop Alexander Hansen efter slutfløjtet blev kåret som kampens spiller. Æren var velfortjent, og ikke kun begrundet i at han lynede hele ni gange med venstrehånden.

To minutter før pausefløjtet var Tønder foran med 15-11, og det må tilskrives sjusk og en teknisk fejl at gæsterne fra Odense på det tidspunkt blev lukket ind i kampen igen. Den tidligere TM Tønder-spiller Morten Glasius reducerede til pausestillingen 15-13 i sidste sekund. Dermed var kampen atter helt åbent.

Alexander Hansen var med sit skarpe skud, sine hurtige ben og det gode overblik dagens oplevelse i Tønderhal 2. Foto: Flemming Andersen

Sikker sejr

Det skulle den dog ikke forblive ret længe. Hjemmeholdet fandt hurtigt tilbage i den målgivende rytme, og med en fortsat veloplagt Christian Thrans mellem stolperne, lignede det hurtigt en TMT-sejr. Senest da Alexander Hansen på et hurtigt opløb scorede til 26-21 med 12 minutter tilbage på haluret var sejren i hus - og resten næsten ren opvisning.

Tønder kan nu hvile sig på den tiltrængte sejr i to uger, inden holdet på udebane møder endnu et fynsk mandskab, Otterup HK på udebane. Måske bliver forsvarsklippen Jeppe Jonasson og playmaker Andreas Damgaard, der begge er ramt af skader, og derfor ikke var med mod Odense, klar til kamp. Det vil i givet fald gøre et hold, der med to sejre i træk for alvor har fået medvind, endnu stærkere.

Målmand Christian Thrans fandt i perioder storspillet frem. Det var afgørende. Foto: Flemming Andersen
Lasse Nicolajsen spillede en noget anonym kamp. Men to scoringer blev det til. Foto: Flemming Andersen
Nikolai Emil Keller sled på stregen og var en afgørende faktor i forsvaret. Foto: Flemming Andersen
I vanlig stil kæmpede Jimmi Elmgaard i begge ender af bane. Foto: Flemming Andersen
Unge Casper Rahr Madsen er manden, der tager sig af Tønders straffekast. Tre ud af fire mulige scoringer blevdet til. Foto: Flemming Andersen
I vanlig stil kæmpede Jimmi Elmgaard i begge ender af bane. Foto: Flemming Andersen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce