Annonce
Tønder

TM Tønder taber rodet affære til bundprop

TMTs Benjamin Holm forsøgte det bedste han kunne. Han lykkedes med to scoringer - men lige fedt hjalp det, og gæsterne fra Roskilde fik den første sejr i denne sæson. Foto: Jacob Schultz
I starten af 2. halvleg så det ud til, at heldet skulle tilsmile TMT-mandskabet i søndagens opgør hjemme mod bundproppen fra Roskilde. Men gæsterne ville det anderledes.

TØNDER: Søndagens kamp i herrehåndbold mellem TM Tønder og Roskilde bliver ikke en kamp, der vil blive husket for noget godt. Kampen var rodet, usammenhængende og præget af masser af spildte chancer på begge hold.

Gæsterne kunne imidlertid til sidste trække sig med en sejr på 28-29 (15-14) - hvilket var de første to point i denne sæson til bundproppen fra Roskilde.

Efter nederlaget var TMT-træner Torben Sørensen naturligvis træt af det.

- Vi var der ikke 100 procent i dag. Vi troede nok, at det skulle gå - men stor cadeau til Roskilde, lød det fra Torben Sørensen, som i samme åndedrag erkendte, at TMT-mandskabet havde masser af chancer for at lukke og slukke kampen.

- Vi havde mulighed for at lukke for sækken, men det fik vi ikke gjort, erkendte han.

Annonce

Kampen i tal

Håndbold, 1. division, herrer: TM Tønder Håndbold - Roskilde Håndbold Herre 28-29 (15-14).

Stillinger undervejs: 7. min: 4-4, 16. min: 8-8, 25. min: 10-11, 40 min: 20-19, 50. min: 23-23.

Målscorer for TMT: Casper Madsen 6, Alexander Hansen og Jimmi Elmgaard 5, Felix Kasch 3, Jeppe Jonasson, Benjamin Holm og Jesper Redlefsen 2,Thomas Clausen, Lasse Nikolajsen og Jacob Lyck 1.

Uskøn og rodet

Kampen var hele vejen igennem en uskøn og rodet affære, og der var masser af brændte chancer på begge sider.

Imidlertid så det i første halvlegs allersidste sekund ud til, at heldet ville tippe over på Tønders banehalvdel, da Alexander Hansen scorede til stillingen 15-14. Og de gode takter fortsatte såmænd efter pausen, da Casper Madsen nok en gang scorede - denne gang på straffe - til stillingen 16-14. Casper Madsen stod i øvrigt for seks af Tønders mål og blev dermed holdets topscorer.

Men det var som om, hjemmeholdet ikke kunne trække fra gæsterne, der igen og igen formåede at score - også på halve chancer.

Og fra en føring på 16-14 i det 31. minut vendte heldet til det 40. minut ved stillingen 20-19, hvor Torben Sørensen tog en timeout. Men lige fedt hjalp det, og gæsterne blev ved med at følge med Tønder.

Tophold venter

I det 59. minut stod der 27-27, men så formåede gæsterne at score to gange, og selv om Benjamin Holm i allersidste sekund med sin anden scoring fik smidt bolden over målstregen i Roskildemålet, var det lige fedt.

Jesper Redlefsen scorede to mål - begge i 2. halvleg. Han var efter kampen godt klar over, at hjemmeholdets indstilling ikke havde været god nok.

- Vi spillede ikke som et hold i dag. Desuden lader vi os stresse af Roskilde - jeg tror, at det er fordi, vi havde forventet at vinde kampen i dag. Vi var simpelthen ikke skarpe nok, erkendte Jesper Redlefsen og tilføjede, at der nu skal trænes seriøst før næste uges udekamp mod topholdet HØJ fra Ølstykke.

- Nu skal vi hjem og træne.

Kampen mod Ølstykke spilles lørdag klokken 15.

TMT tabte søndag en rodet affære hjemme mod Roskilde med et mål. De to hold fulgtes ad hele kampen igennem, men gæsterne fik for første gang i denne sæson point i en kamp. Foto: Jacob Schultz
Felix Kasch scorede tre gange i den lige kamp, som desværre betød et nederlag til hjemmeholdet i Tønderhal 2. Foto: Jacob Schultz
TMT tabte søndag en rodet affære hjemme mod Roskilde med et mål. De to hold fulgtes ad hele kampen igennem, men gæsterne fik for første gang i denne sæson point i en kamp. Foto: Jacob Schultz
TMT tabte søndag en rodet affære hjemme mod Roskilde med et mål. De to hold fulgtes ad hele kampen igennem, men gæsterne fik for første gang i denne sæson point i en kamp. Foto: Jacob Schultz
TMT tabte søndag en rodet affære hjemme mod Roskilde med et mål. De to hold fulgtes ad hele kampen igennem, men gæsterne fik for første gang i denne sæson point i en kamp. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce