Annonce
Tønder

TM Tønder tabte i sidste sekund

Mikkel Ebeling scorede syv mål mod Sydhavsøerne, da TM Tønder lørdag eftermiddag mødte dem på hjemmebane. Fire af målene var på straffe. Foto: Flemming Andersen.
Lørdag mødte TM Tønder på hjemmebane Sydhavsøerne. Selvom gæsterne var favoritter, spillede TMT i store del af kampen op med gæsterne. Men i sidste sekund endte det galt for Tønder-mandskabet.
Annonce

Tønder: Det har stået på smæk for TM Tønder-mandskabet de seneste tre kampe. Og selvom TMT var underdogs til lørdagens kamp mod Sydhavsøerne, så havde træner Jan Paulsen inden kampen lovet, at holdet ville gå på banen for at vinde kampen.

Teis Ramussen stod for et mål ud af TMT's i alt 28 i kampen mod Sydhavsøerne. Foto: Flemming Andersen

Til at begynde med så det ellers ikke ud til, at det skulle ske.

Flere fejl fra TMT’s side gjorde, at spillerne gang på gang måtte løbe retur mod eget mål, og efter ti minutter stod det tre-syv til hjemmeholdet.

Men i løbet af første halvleg fik TM Tønder spillet sig varme, og efter 23 minutter scorede venstrefløjen Mikkel Ebeling til stilling 10-10 på straffe – det gjorde han i øvrigt fire gange i løbet af kampen.

Ved halvlegen lød stillingen 14-15 til TMT.


Det fortjener vi ikke. Vi spillede en rigtig god kamp. Det var den bedste angrebskamp, som vi har spillet i den her sæson, så det tager jeg med hjem. Men vi havde jublet for et point mod så godt et hold.

Jan Paulsen, træner TM Tønder


Caspar Rahr Madsen var stadig ude efter sin knæoperation. Til gengæld var holdets anden playmaker Niclas Buch Christiansen tilbage.

Efter kampen var der kun plusser at hente fra træner Jan Paulsen til Thomas Clausen, der i fraværet af Casper Rahr Madsen har overtaget noget af hans rolle som playmaker.

- Store ros til Thomas Clausen. Han er ikke vant til at spille playmaker, men han gør alt, hvad han kan. Han har været i den position i tre uger nu, mens en playmaker normalt har været det i flere år. Så rigtig fin præstation af ham, sagde Jan Paulsen.

Annonce

I sidste sekund

I anden halvdel kunne både Benjamin Holm og Teis Rasmussen havde bragt holdet foran - dog uden held.

Men så er det godt, at Kasper Lydiksen er på holdet. For han fik TM Tønder foran med 18-17 otte minutter inde i anden halvleg. Han fik også ros med fra træneren efter kampen.

- Lydiksen gjorde det godt, og det var godt, at han fik noget oprejsning i dag, sagde Jan Paulsen.

TM Tønder og Sydhavsøerne fulgtes ad langt hen ad vejen og skiftede i anden halvleg med at være foran.

- Det kunne ikke blive et mere hårdt slag for os i dag. Det fortjener vi ikke. Vi spillede en rigtig god kamp. Det var den bedste angrebskamp, som vi har spillet i den her sæson, så det tager jeg med hjem. Men vi havde jublet for et point mod så godt et hold, sagde Jan Pausen efter kampen mod Sydhavsøerne, der i sidste sekund endte 28-29 til hjemmeholdet. Foto: Flemming Andersen

Men i de sidste minutter gik det stærkt. Efter 27 minutter fik gæsterne straffe og fik scoret til stillingen 28-27. Og med ti sekunder tilbage fik Sydhavsøerne bragt sig foran med 29-28.

Noget som Jan Paulsen bestemt ikke var tilfreds med:

- De må ikke score på det sidste mål. Der er tre mand overfor tre forsvarsspillere og en målmand, der ikke er på vagt. Det er ikke godt nok.

Det fik publikum op at stå, da Lars Kooij i det sidste sekund fik bolden og skød på mål – men brændte.

Dermed blev det ikke til TM Tønders første sejr på hjemmebane i denne sæson, som Jan Paulsen ellers havde ønsket sig inden kampen.

- Det kunne ikke blive et mere hårdt slag for os i dag, sagde en meget skuffet Jan Paulsen, og tilføjede:

- Det fortjener vi ikke. Vi spillede en rigtig god kamp. Det var den bedste angrebskamp, som vi har spillet i den her sæson, så det tager jeg med hjem. Men vi havde jublet for et point mod så godt et hold.

Kampen i tal

Håndbold, 1. division herrer: TM Tønder – Sydhavsøerne 28-29 (14-15). 

Målscorere TM Tønder: Thomas Clausen 5, Mikkel Ebeling 7, Anders Sell 1, Benjamin Holm 2, Lars Kooij 1, Teis Horn Rasmusen 1, Kaspar Lydiksen 5, Niclas Buch Christiansen 3, Jonas Wilde 2.

Jonas Wilde startede ikke godt ud i første halvleg, men gjorde det bedre i løbet af anden halvleg. Han stod samtidig for to af målene i kampen mod Sydhavsøerne. Foto: Flemming Andersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Coronavenligt Kinball

Sønderborg

Corona aflyser udenlandske bryllupper

Danmark

Frank Jensens kone: Frank betalte prisen for at være et normalt menneske

Annonce