Annonce
Tønder

TMT sikrer sig kontrakt med unge spillere

Rasmus Clausen, Kasper Fey Pedersen og Kasper Lydiksen er for fremtiden en fast del af TMTs 1. divisionshold. Direktør Kim Wittenkamp er glad for, at de trespillere har indgået en kontrakt med holdet. PR-foto: TM Tønder
TM Tønder har sikret sig kontakt med tre spillere fra det nuværende U19 ligahold. Nu skal Rasmus Clausen, Kasper Fey Pedersen og Kasper Lydiksen være en del af TMTs 1. divisionshold.
Annonce

TØNDER: Til den kommende sæson 20/21 har TM Tønders 1. divisionshold sikret sig tre talenter fra egne rækker. Tre spillere fra det nuværende U19 ligahold har sagt ja til at være en fast del af TM Tønders førstehold. De tre talenter er Rasmus Clausen, Kasper Fey Pedersen og Kasper Lydiksen.

Hos TM Tønder kan man ikke få armene ned. Den strategi, klubben har lagt for to år siden om at være en udviklingsklub, bærer nu i den grad frugt. Her er talentarbejdet en vigtig brik i strategien. Det er vigtigt for klubben at være en fødekæde for talenter – og det kræver et ekstra arbejde med klubbens unge spillere.

- Jeg er utrolig stolt over, at vi kan levere tre talenter fra egne rækker til vores førstehold. Det har ikke kun betydning for vores førstehold, men også for hele klubben. Vi viser vores ungdomsspillere, at der er gode muligheder for at blive en del af førsteholdet, når man er en del af TMT, siger TMT-direktør, Kim Wittenkamp, i en pressemeddelelse.

Annonce

Store kvaliteter

De tre spillere er tre stærke profiler, der helt klart vil styrke TM Tønder. Holdet får med de tre profiler en venstre- og en højrefløj og en alsidig bagspiller. Alle tre har kvaliteter, som holdet har brug for.

- Jeg kender alle tre spillere rigtig godt. Og alle tre har et stort fighter-hjerte, og alle tre kan blive vigtige spillere for os – både når det gælder forsvars- og angrebsspillet. Det er tre kapaciteter, der ved at få muligheden for at være en fast del af førsteholdet helt sikkert i endnu højere grad vil udfolde deres talent over tid, siger Michael Wollesen, der er førsteholdets assistenttræner, i meddelelsen.

Annonce

Flere nye

De tre nye talenter er ikke de eneste, der skal styrke holdet. Samlet set kan man til næste sæsonstart finde fire spillere i truppen, der kommer fra egne rækker. Og det er klubben meget stolt over.

- Det er simpelthen en fornøjelse af se, at vores indsats helt fra ungdomsrækkerne bærer frugt. Og det arbejde fortsætter vi med. Lige så glade vi er for alle de talenter, der kommer ude fra for at spille på vores førstehold, så er vi også meget stolte over, at vi kan levere talenter fra egne rækker, siger Kim Wittenkamp.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce