Annonce
Sydjylland

To år efter konkurs: Hundredevis af Bios-reddere venter stadig på løn

Over halvdelen af de tidligere Bios-reddere, som har rejst et lønkrav, mangler stadig svar. Det skyldes nogle meget komplekse sager, lyder det enstemmigt fra 3F og Region Syddanmark. Arkivfoto: Ulrik Pedersen.

Under halvdelen af de 554 sager om lønkrav fra tidligere Bios-reddere er blevet løst, to år efter ambulanceselskabet gik konkurs. Vi venter kun på fagforeningerne, lyder det fra regionen.

Lønkrav: Knap to år efter at det skandaleombruste ambulanceselskab Bios gik konkurs, mangler 341 af de tidligere Bios-reddere stadig svar på deres lønkrav hos Region Syddanmark. Region Syddanmark lovede at dække kravene for de reddere, der fulgte med over i regionens nystiftede selskab, Ambulance Syd, fordi Lønmodtagernes Garantifond afviste at dækkene kravene. Men den 13. juli - to uger inden toårsdagen for Bios' konkurs - manglede der stadig afklaring i over halvdelen af de i alt 554 sager om lønkrav.

Siden efteråret 2016 har Region Syddanmark arbejdet med lønkravene, og koncerndirektør Kurt Espersen medgiver, at det har taget noget længere tid at få afsluttet sagerne end forventet.

- Jeg tror, at man har været overrasket over, hvor kompleks opgaven har været, siger han.

Annonce

Ambulance Syd


  • Region Syddanmark overtog ambulancedriften fra Bios, der gik konkurs i sommeren 2016. Ambulancerne køres af virksomheden Ambulance Syd, der har cirka 650 medarbejdere og dækker Sydvestjylland, Sønderjylland og Fyn.
  • Administrationen er placeret i Odense, mens ambulanceredderne, der er ansat i Ambulance Syd, kører fra stationer fordelt på selskabets tre driftsområder. Der er i alt 36 stationer.
  • I Trekantområdet er det stadig det private firma Responce, der kører ambulancerne.

Kompliceret sag

Han fortæller, at regionen i februar havde færdiggjort deres del af arbejdet og sendt udspil ud til fagforeningerne eller redderne selv, hvis de ikke er med i en fagforening. I alt 341 sager ligger nu hos de faglige organisationer. Siden har sagerne ligget stille, siger han.

- Jeg tror, vi havde håbet på at få afsluttet de her sager for længe siden, men det har taget tid fra vores side, og det er også en stor opgave for fagforeningerne, siger Kurt Espersen.

Han tør ikke give et bud på, hvornår de 341 tidligere Bios-reddere får en afklaring på deres lønkrav.

Heller ikke hos 3F, der fører de fleste af ambulancereddernes lønkrav, tør man lægge hovedet på blokken, når talen falder på, hvornår ambulanceredderne kan regne med at få deres lønkrav gjort op. De seneste måneders dialog mellem regionen og 3F giver dog forhandlingssekretær i 3F Transport Palle Thirstrup forhåbninger om, at de fleste sager er løst inden årets udgang.

- Den korte forklaring er, at det er en yderst kompliceret sag. Det er først inden for de seneste måneder, at vi har fået en god dialog med regionen, siger han.

Uenige med regionen

Han er lodret uenig i regionens udlægning af, at sagerne har ligget stille, siden de faglige organisationer modtog regionens udspil i februar. Senest har der været møder mellem regionen og 3F i juni, men sagernes kompleksitet og uenighed gør, at sagerne trækker ud.

- Der er en lang række af de sager, vi ikke er enige i. Så det tager blandt andet noget tid, fordi vi ikke bare har sagt, at det nok er rigtigt, hvad regionen siger, siger Palle Thirstrup.

171 af de afsluttede sager er endt med, at redderne har modtaget et beløb til udbetaling. I alt har regionen udbetalt omkring halvanden million kroner. 83 reddere har tilbagebetalt beløb på i alt 480.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce