Annonce
Indland

To ældre tyskere fundet døde i feriehus i Sønderjylland

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politiet efterforsker to dødsfald som mistænkelige, men kan ikke sige meget om sagen.

To ældre, tyske statsborgere blev onsdag fundet døde i en feriebolig i Arrild ved Toftlund.

Dødsfaldene efterforskes som mistænkelige, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter torsdag.

Ligene af de to personer blev fundet ved 17-tiden. De foreløbige undersøgelser har ikke kunnet kaste lys over den præcise dødsårsag, og derfor bliver dødsfaldene efterforsket som mistænkelige.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser ikke meget om sagen eller de døde. En af årsagerne er, at de pårørende til de to tyskere er ved at blive underrettet.

Det er således uvist, hvor gamle de to personer var. Det er heller ikke muligt for Ritzau at få at vide, hvorfor de opholdt sig i Danmark.

Politiet har sendt teknikere til stedet, ligesom hundepatruljer afsøger området.

Arrild er en landsby, der ligger mellem Toftlund og Løgumkloster i den centrale del af Sønderjylland. Byen ligger cirka 30 kilometer fra grænsen til Tyskland.

Når politiet ikke umiddelbart kan klarlægge en persons dødsårsag, er det en rutinemæssig handling, at dødsfaldet bliver efterforsket som mistænkeligt. Det indebærer en nøjere undersøgelse af omstændighederne.

Det var en anmeldelse, som fik betjente til at rykke ud til adressen. Politiet ønsker dog ikke at oplyse, hvem der slog alarm om de døde mennesker - eller hvordan det skete.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Liste med banditter i habitter vokser til nye højder: - Flere handler groft uforsvarligt, end nogen havde forestillet sig

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Knald eller fald for Preben Friis-Hauges lokale ambitioner

På onsdag står slaget om at blive den næste folketingskandidat for Venstre i Vardekredsen og dermed noget af en skæbnedag for Preben Friis-Hauge med sine 22 år i lokalpolitik mod den 24-årige Morten Møller Sørensen, der af gode grunde har et mindre politisk CV. Venstres lokale medlemmer skal på onsdag pege på den, de tror på. De skal pege på ham, der kan sikre sig en af de 179 pladser i Folketinget. Der kan komme en tredje, fjerde og femte kandidat i dagene op til opstillingsmødet, men lige nu er der intet, der peger på, at det skulle blive tilfældet. Opstillingsfasen indtil nu har da også allerede haft det drama, den skulle have. Det er nemt at være bagklog, for havde der stået fem unge kandidater og kæmpet om pladsen, var der nok få, der havde efterlyst vidtåbne arme for alle aldersgrupper fra kredsbestyrelsens side. Tilfældet kunne også have været, at Preben Friis-Hauge og andre kandidater i 50'erne havde brugt deres gode ret til at stille op, uanset kredsbestyrelsens ønskealder for kandidater. Sådan gik det ikke. Kritikken lød, da der kun stod én 24-årig mand og ønskede at blive folketingskandidat for Venstre i Vardekredsen. Så gik den interne maskine i gang, og både under og efter presset på kredsbestyrelsens Jørgen Nielbæk fik Preben Friis-Hauge god opmærksomhed.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];