Annonce
Danmark

To beboere får Korskærparken med på ghettoliste

Beboer i Korskærparken oplever ingen problemer og er træt af at være tilbage på den såkaldte ghettoliste.

Korskærparken i Fredericia er lige akkurat igen på listen over såkaldte ghettoområder.

50,1 procent af Korskærparkens 1962 beboere har ikkevestlig baggrund. Det betyder, at boligområdet er bare to beboere fra ikke at blive defineret som ghettoområde.

Og det ærgrer Lars Buch, der bor i Korskærparken og er formand for afdelingsbestyrelsen i afdeling 307, at området er tilbage på listen.

- Jeg synes, at det er træls, fordi det er fuldstændig malplaceret, siger han.

Sidste år røg Korskærparken lige under grænsen for at være med på listen over såkaldte ghettoer. Da havde 49,4 procent af de dengang 1913 beboere ikkevestlig baggrund.

For at blive defineret som ghettoområde skal det være et alment boligområde med mindst 1000 beboere, hvor over halvdelen er indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande.

Desuden skal området opfylde mindst to af fire kriterier om tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelses- og indkomstniveau samt kriminalitetsniveau.

Hos Korskærparken er det tilknytningen til arbejdsmarkedet og niveauet af uddannelse, som gør, at området er på listen.

Lars Buch er træt af, at hans område skal stå på en "ghettoliste".

- Vi har ingen problemer her i området med nogen som helst. At to beboere skal afgøre, at vi skal stå på en ghettoliste, synes jeg er vanvid.

- Jeg kunne forstå, hvis vi havde nogle voldelige problemer, men det har vi ikke, siger Lars Buch.

Formand for Helhedsplansudvalget i Fredericia Kommune Turan Savas fortæller i en pressemeddelelse, at der er gjort meget for området.

- Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at vi er tilbage på ghettolisten. Det er to beboere, der gør udslaget, så det siger jo umiddelbart ikke noget om den positive forvandling, Korskærparken er inde i.

- For det er et område i rivende udvikling, og vi har i mange år arbejdet med at gøre det mere attraktivt at bo der.

- Det er ikke længe siden, vi kom i mål med at forny området både indvendigt og udvendigt, og det har vi endnu til gode at se de endelige resultater af, udtaler Turan Savas.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: Dum, dummere. . .

På nettet faldt jeg forleden over overskriften ”Dumhed er godt for karrieren”. Det viser, at formålsløs surfen rundt ikke er af det onde endsige spild af tid og ikke nødvendigvis fører ud i blindgyder som katte-videoer eller hjemmesider, der lover hviderussisk kæreste, hvis man taster sine bankoplysninger ind. For sådan en overskrift må pirre enhver. Både dem, der vil tænke: Jamen, det forklarer da en del. Hvorefter de i tankerne gennemgår alle de dummernikker, de kender, og som har overhalet dem her i livet – blandt andet takket være en hurtigere og dyrere bil. Og så må overskriften også røre noget i alle dem, der rammes af det mentale meteornedslag: Hvad har jeg gjort forkert? Jeg hører til den sidste gruppe. (Okay, også lidt til den første. Jeg synes, også det forklarer en del. Jeg vil bare ikke nævne navne. Det vil være dumt.) Men altså: I den gruppe har vi svært ved at forstå, hvad der gik galt undervejs. Jeg mener, jeg har da dummet mig rigeligt, og det har givet en hel masse: Et ar på hagen, gæld, en Citroën C3, og biblioteksbøder. Men karriere? Overskriften om den karrierefremmende dumhed stammede fra DJØF-bladet, og så bør man være opmærksom og læse teksten grundigt. De er nemlig ikke dumme. Artiklen handlede om to forskere, der havde fat i begrebet ”funktionel dumhed”, som de holdt op imod ”traditionel dumhed”. Det sidste er sådan noget som at slå græs i stormvejr i badebukser eller råbe ”bøsserøve” efter en flok HA’ere. Funktionel dumhed hænger snævert sammen med, at vi i vores del af verden i mange år har haft det mantra, at vi skal konkurrere, ja overleve, på vores kloge løsninger. Vores hjernevindinger. Vores viden. Så kunne kineserne lave de dippedutter og producere de cup noodles, kloge hoveder skal bruge for at holde vidensmaskineriet kørende. Den dagsorden var kineserne i parentes bemærket ikke helt med på, og det var måske den første dumhed – sådan en helt traditionel en af slagsen. Alle de videnstunge virksomheder og organisationer kræver medarbejdere med videnstunge CV’er, og dem er man så omhyggelig med at ansætte en masse af. Hvorefter disse altså booster deres karriere ved at gøre en masse dumme ting, og det er ikke fordi, de er ansat til det. Altså, et stillingsopslag med ordlyden: Er funktionel dumhed en af dine kompetencer så læs videre. Nej vel? Nej, det sker helt automatisk. Funktionel dumhed, sagde de to forskere, kræver nemlig begavelse, så man kan opfylde omgivelsernes forventninger om ”at levere enkle løsninger og optimistiske udsagn”. Gerne på to PowerPoints-præsentationer så vi dumme også kan være med. Forskerne brugte finanskrisen som eksempel: Bankerne tjente i flere år styrtende med penge ved at handle med spekulative, finansielle produkter, de ikke selv kunne gennemskue risikoen af, og så brasede det hele sammen. Ret dumt kunne man sige, men også funktionelt, for bankerne klarede det jo meget godt, fordi andre kom og ryddede op, og en masse mennesker tjente en masse penge. Til gengæld tabte endnu flere mennesker også penge, de mistede deres jobs og måske også deres hjem. Og det er nok dem, der sidder tilbage med en følelse af at være de dumme. Sådan helt traditionelt dumme.

Kolding

Se video: Hør Danfoss-par fortælle om lukningen og planer for fremtiden

Kolding

V og DF vender på en tallerken igen: Bekymring fra borgere får dem til at fravælge konsulenter på resultatløn

Esbjerg

Klar til kamp om ballon-forbud: Esbjerg-politikere bokser endnu en runde

Annonce