Annonce
Haderslev

Stik mod lignende domme: To betjente blev frifundet i hastighedssag

Arkivfoto: Claus Thorsted
1260 bilister fik bøder. To af dem har nu fået afvist deres bøder i byretten. Resten har betalt.

HADERSLEV: Stik imod lignende domme i både by- og landsretten frifandt byretten torsdag to betjente for at have overtrådt færdselsloven.

De var tiltalt for ikke at have rettet sig efter skiltningen den 12. oktober 2016 nord for rastepladsen Oksekær Vest.

De erkendte at have kørt henholdsvis 61 og 70 km/t. Derved overholdt de ikke den midlertidige hastighedsbegrænsning på 50 km/t i forbindelse med en lastbilkontrol.

Men begge betjente mente under de første retsmøder i sagerne, at skiltningen var mangelfuld og måske endda ulovlig. Mindst tre af hastighedsskiltene stod syv-otte meter inde i midterrabatten og kun delvist synlige. Ifølge bekendtgørelsen om vejafmærkning må de ikke stå længere end 4,5 meter fra vejkanten.

Torsdag gav dommer Leon Fredgaard betjentene ret. I den ene dom skriver han blandt andet:

”På baggrund af den foreviste videooptagelse må det lægges til grund, at flere af skiltene - helt uhensigtsmæssigt - var placeret langt inde i midterrabatten, helt eller delvist bag buske … Dette gør sig i udpræget grad gældende m.h.t. 110 km/t-skiltet, der må anses for at være placeret fuldstændig bag en stor busk … ”

Annonce

Sagen kort

De to betjente på i dag 60 og 64 år kørte henholdsvis 70 og 61 km/t på motorvejen den 12. oktober klokken 12.50 og 15.45. De kørte i deres tjenestekøretøjer, men ikke med udrykning. Der var lastbilkontrol den dag og hastigheden var midlertidigt sat ned til 50 km/t.

I alt blev 1260 bilister blitzet af ATK-vognen, der var placeret lige syd for, hvor lastbilerne blev ledt ind til kontrollen på rastepladsen.

ATK-bilen indbragte alene omkring tre millioner kroner i bøder. Omkring 200 bilister klagede over deres bøder.

I alt 3148 biler passerede ATK-vognen i løbet af de fire timer kontrollen varede.

Sammenhængende skiltning

Det efterfølgende 80 km/t-skilt var kun delvist synligt bag bevoksning:

”En sædvanlig agtsom bilist har efter rettens vurdering således ikke med rimelighed haft mulighed for at se disse to hastighedsskilte ved et naturligt fremadrettet fokus”.

Endeligt konstaterer Leon Fredgaard, at de sidste to skilte med 50 km/t-begrænsningen var synlige, men at det ikke var relevant:

”… den midlertidige skiltning på stedet … må ses som et sammenhængende hele med det formål at få hastigheden bragt løbende og naturligt ned fra 130 km/t til 50 km/t …”

Usynlige skilte

De tilsvarende skilte i højre side af vejen var der ikke noget galt med, som man også kunne se på den video, som ATK-bilen optog, inden den placerede sig der, hvor den efterfølgende blitzede løs. Problemet var bare, at de skilte kort efter blev usynlige for bilisterne i overhalingsbanen, efterhånden som det inderste spor blev fyldt op med en lang række af lastbiler, som langsomt og meget tæt bevægede sig mod kontrollen:

”Det må derfor lægges til grund, at tiltalte ikke har haft rimelig mulighed for at se skiltene, der var opsat i højre side på grund af lastbilerne og anhængernes betydelige højde ...”

Flere andre bilister er tidligere blevet fundet skyldige af by- og landsretten i lignende sager fra den præcis samme kontrol.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce