Annonce
Haderslev

To betjente efterforskes for vold mod anholdt

Den ene betjent forsøger her at få den 32-årige ind i patruljevognen, mens den anden lægger nogle ting fra sig på taget. Privatfoto fra video.
To gange i løbet af den forgangne uge var en 32-årige mand i konflikt med politiet. Han er sigtet for vold mod en betjent og to betjente er anmeldt for vold mod ham.

HADERSLEV: En 32-årig mand smed tøjet under et grundlovsforhør torsdag ved Retten i Sønderborg. Han ville vise dommer Karen Thegen mærkerne efter en voldelig anholdelse mandag aften.

– Hele min skulder og min nakke har været blodsprængt. Han sparkede mig to gange i hovedet den dag, forklarede han efter at have taget trøje og T-shirt af.

Hans forsvarer Klaus Ewald vurderede, at dommeren ikke kunne se noget fra den vinkel, og mente at han skulle klæde sig på igen. Umiddelbart var der ikke andet påfaldende at se end nogle tatoveringer rundt om på hans krop.

Karen Thegen kommenterede det heller ikke. Men hun gav ham lov til at lægge sit højre ben op på vidneskranken et par gange, når han ømmede sig over sin fod. Han forklarede, at politiet havde brækket hans fod - muligvis om onsdagen, hvor han blev anholdt igen.

– Jeg har fået tæsk af politiet!

Han mente af begge episoder var blevet filmet, og at der var klaget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) over betjentene.

Annonce

Sagen kort

Folketinget vedtog i 2010 at oprette Den Uafhængige Politiklagemyndighed i daglig tale kaldet politiklagemyndigheden eller DUP. Myndigheden overtog i 2012 statsadvokatens opgaver med at undersøge og træffe afgørelser i sager om politiets adfærd i tjenesten; samt efterforskningen af strafbare forhold begået af politiet i tjenesten; samt sager om personer afgået ved døden eller som er kommet alvorligt til skade i politiet varetægt eller som følge af politiets indgriben.

Indgivet anmeldelse

Anklager Jens Lang Rask kunne sidst på retsmødet bekræfte, at der var noget om snakken.

– Der er i dag (torsdag, red.) indgivet en anmeldelse på vegne af (sigtede) af hans mor.

Men, om den handlede om begge episoder, var uklart.

– Hele det her stykke af min fod er brækket, fortsatte den 32-årige og pegede på vristen:

– Og jeg blev sparket i hovedet fire gange.

Hvor langt klagen var nået i systemet var torsdag uklart.

– Den er optaget. De mener, at begge betjente skal suspenderes, insisterede den 32-årige.

JydskeVestkysten har efterfølgende kontaktet DUP flere gange for at få bekræftet oplysningerne. Men ind til videre uden held.

Den 32-årige er varetægtsfængslet - muligvis nu på en psykiatrisk afdeling - ind til videre til den 27. juni.

Ifølge Jens Lang Rask står han til halvandet år fængsel. Men sagen kan også ende med en behandlingsdom. Det afhænger blandt andet af udfaldet af mentalerklæringen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce