Annonce
Aabenraa

To borgerlige valgforbund er klar

Torben Nielsen, Liberal Alliance og Jan Riber Jakobsen, De Konservative, markerer valgforbundet med et håndtryk. Foto: Privat

Dansk Folkeparti og Venstre i Aabenraa Kommune er gået i valgforbund op til kommunalvalget, og det samme er Liberal Alliance og De Konservative.

AABENRAA: Kommunalvalget nærmer sig, og aftalerne om valgforbund er ved at falde på plads.

Senest har De Konservative og Liberal Alliance indgået en aftale om et teknisk valgforbund, og det samme har Venstre og Dansk Folkeparti.

For fire år siden var Liberal Alliance i valgforbund med Venstre og Dansk Folkeparti, men denne gang bliver det De Konservative, der får glæde af eventuelt overskydende stemmer fra Liberal Alliance.

- Jeg mener, det er nødvendigt at samle de små borgerlige partier. Vi har forhandlet om at få Nye Borgerlige med, men de ønsker at rulle beslutningen om Fjordskolen tilbage, og det vil vi ikke være med til, forklarer Torben Nielsen fra Liberal Alliance.

Normalt er det de store partier, der får mest ud af et valgteknisk samarbejde, når små og store partier går sammen, og det er også en af grundene til, at Liberal Alliance har valgt De Konservative som samarbejdspartner denne gang.

For fire år siden var De Konservative i valgforbund med De Radikale.

Borgerlig borgmester

Når partierne indgår valgforbund betyder det ikke, at de støtter hinandens politik fuldt og helt. Men som regel befinder de partier, der går sammen, sig nogenlunde på samme side af den politiske midte.Liberal Alliance og De Konservative har ikke overraskende aftalt, at de vil afsøge muligheden for, at kommunen får en borgerlig borgmester, når valgresultatet foreligger.

Nye forbindelser

Venstre og Dansk Folkeparti har også netop meddelt, at de er gået i valgteknisk samarbejde. Det betyder, at Venstre får glæde af eventuelt overskydende stemmer fra Dansk Folkeparti og omvendt, når mandaterne skal fordeles på valgnatten den 21. november.

Tidligere har SF og De Radikale meddelt, at de er gået i valgforbund, og det samme har Alternativet og Enhedslisten.

Tilbage står nu Socialdemokraterne, Slesvigsk Parti og Nye Borgerlige, som ikke har nogen aftaler om valgforbund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Regionalt For abonnenter

Region om lunken Carelink-bedømmelse: - Man kan godt være tilfreds med en Ford, selv om der står en Mercedes ved siden af

Annonce