Annonce
Haderslev

Omfattende skader efter brand i to industribygninger

Foto: Local Eyes

Vojens: Onsdag klokken 21.34 modtog Syd- og Sønderjyllands Politi en anmeldelse om en brand på Gammel Bækvej i Uldal vest for Vojens.

Her var der gået ild i to industribygninger med møbler. Brandvæsnet mødte talstærkt op og var først ved 2-tiden torsdag færdige med slukningen.

Vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Nikolaj Hølmkjær, oplyser, at ingen er kommet til skade i forbindelse med branden.

Det vides endnu ikke, hvad der var årsagen til branden, der medførte betydelige skader på bygningerne. Den ene bygnings tag blev gennembrændt, og det blev nødvendigt for redningsmandskabet af afmontere tagryggen for at forhindre, at ilden spredte sig.

Ifølge politikommissær Henning Marcussen fra politiet i Haderslev ved politiet endnu ikke, hvad der forårsagede den omfattende brand.

- Brandstedet skal først køles helt ned, før vores teknikere kan komme til, siger Henning Marcussen, der forklarer, at teknikerne først fredag vil gå i gang med undersøgelserne.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce