Annonce
Regionalt

To Covid-19-testbiler er klar til det syddanske sommerland

Region Syddanmark har fået rigget to ambulancer til, så de kan fungere som Covid-19-testbiler.
Danske og udenlandske borgere kan nu blive testet for Covid-19, mens de nyder det syddanske sommerland. To tilpassede ambulancer kommer til at fungere som mobile teststationer og vil bevæge sig rundt på udvalgte steder i Syddanmark.
Annonce

Nu er det muligt at blive testet for Covid-19 rundt om i det syddanske sommerland, hvis du er rask og uden symptomer på Covid-19.

To ambulancer er blevet tilpasset, så de kan fungere som mobile teststationer. De to testbiler kommer til at køre rundt til udvalgte steder i Syddanmark. Det skriver Regionen i en pressemeddelelse.

Både danske og udenlandske borgere kan blive testet i testbilerne. Det er gratis at blive testet og det foregår uden forudgående tidsbestilling. Kun voksne kan blive testet i bilerne.

Annonce

Steder med mange sommergæster

De steder, som testbilerne besøger, er alle steder, hvor der ofte er mange mennesker, heriblandt strande og turistområder.

Her kommer testbilerne

Blåvand By, Blåvand

Jels Søbad, Rødding

Lakolk Butikscenter, Rømø

Damparken, Haderslev

Sønderborg Slot, Sønderborg

Østerstrand, Fredericia

Tirsbæk Strand, Vejle

Rebæk Strand , Kolding

Albuen strand, Vejle

Legoland, Billund

Lalandia, Billund

H.C. Andersen Airport, Odense

Odense Midtby

Nyborg

Svendborg

Faaborg

Hasmark, Otterup

Region Syddanmark vil hver morgen afgøre, hvor testbilerne opholder sig på dagen, så flest muligt kan tilbydes test. De vil være i sommerlandet alle hverdage fra 10-15. På Region Syddanmarks facebookside vil man kunne holde sig opdateret på, hvor bilerne befinder sig.

Annonce

En del af Testcenter Danmark

Testcenter Danmark har det formelle ansvar for teststrategien bag testbilerne i sommerlandet, og Region Syddanmark har opgaven med driften af dem. Det samme gør sig gældende for de faste teststationer, der findes ved den dansk-tyske grænse i Frøslev og Kruså og i Billund Lufthavn. Også her er det nu muligt at teste både danske og udenlandske borgere.

Beredskabsstyrelsen Sydjylland har uddannet 30 værnepligtige, der er i stand til at bemande testbilerne sammen med en ambulanceredder.

Nogle partier på Christiansborg mener nu, at flere udlændinge skal testes, når de ankommer til Danmark - eksempelvis i testbilerne. Radio4 Morgen har talt med virolog Allan Randrup Thomsen om forslaget. Lyt med her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

100 år siden Genforeningen: En stor dag for Sønderjylland, Danmark og Verden

Annonce