Annonce
Udland

To døde og 167 kvæstet i kollaps i synagoge på Vestbredden

Synagogen i bosættelsen Givat Zeev på Vestbredden, hvor en tribune kollapsede søndag. Foto: Ronen Zvulun/Reuters
En fyldt tribune i en synagoge brasede sammen med snesevis af mennesker stående på den.

Mindst to mennesker er dræbt, og 167 andre er kvæstet, efter at en tribune søndag kollapsede i en synagoge på Vestbredden.

Dødsofrene er en 40-årig mand og en 12-årig dreng. Det oplyser den israelske redningstjeneste søndag aften.

Fem af de kvæstede er kommet alvorligt til skade, oplyser redningstjenesten.

Ulykken skete lidt uden for Jerusalem, hvor hundredvis af mennesker var samlet i synagogen til den jødiske helligdag shavuot.

Ifølge politiet var der for mange mennesker på tribunen, da den kollapsede. I alt var omkring 650 jøder samlet i synagogen, vurderer politiet.

En video, der er spredt på sociale medier, viser den øverste del af tribunen give efter og brase sammen med et stort antal mennesker stående på den.

Borgmesteren i bosættelsen Givat Zeev, hvor synagogen ligger, siger, at bygningen ikke var færdigbygget, og at det var farligt at opholde sig i den, skriver nyhedsbureauet AP.

Samme melding kommer fra politiinspektøren i Jerusalem, Doron Tourgeman.

- Det var forbudt at bede i den bygning, siger han.

Ulykken i synagogen i en bosættelse på den besatte Vestbred kommer få uger, efter at 45 mennesker blev mast ihjel ved en anden ulykke ved en jødisk helligdom.

Det har rejst en række spørgsmål om sikkerheden ved større religiøse arrangementer.

- Vi blev igen tilkaldt til endnu et arrangement, hvor der var uagtsomhed og mangel på ansvar. Der vil komme anholdelser, siger politichefen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/AFP

Annonce
Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Farvel til kæmpe-sommerhuse og mini-hoteller: Tre nye lokalplaner for Blåvand skal bane vej for kvalitets-turisme

Haderslev For abonnenter

Rystet vidne til vanvidskørsel: – Det overlever jeg ikke

Alarm 112

Drama da bil kørte i lystbådehavnen: To unge gutter reddede ældre mand fra druknedøden

Billund

Kommunen indfører whistleblower-ordning: Ansatte skal kunne sladre anonymt

Billund For abonnenter

For otte år siden kunne han ikke et ord dansk. Nu stiler han efter at blive forsker i Danmark

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark

Sveriges statsminister væltet: Hvad skal der nu ske?

Esbjerg

Et af landets største entreprenørfirmaer overtager NemByg fra Esbjerg

Kultur

Barchef lovede gratis omgang for hvert mål: Måtte forære over 1000 fadøl til euforiske fans

Aabenraa For abonnenter

Historisk badehotel: Nu er nye forpagtere klar

Team Esbjerg For abonnenter

Kommentar: Team Esbjerg er 99 procent sikker på deltagelse i Champions League

Vejen

En læser får svar: Kunne man med fordel have gjort bybussen gratis?

Annonce