Annonce
Tønder

To distriktsskoler og en børnehave ramt af corona

Jan Præstholm er direktør for forvaltningen børn og unge samt pleje og omsorg. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Der er blevet én færre smittet i Tønder Kommune siden tirsdag.
Annonce

TØNDER: Tirsdag var der 31 smittede i løbet af den seneste uge i Tønder Kommune - onsdag var tallet faldet en spids til 30. Dermed er det såkaldte incidenstal på 80,4.

Tirsdag eftermiddag blev en elev fra 9. årgang sendt hjem fra Tønder Overbygningsskole. Eleven blev testet positiv mandag og har ikke været i skole siden fredag. Det har ikke umiddelbart betydning for andre på skolen.

Ikke langt derfra ligger Børnegården, hvor en medarbejder er testet positiv. Det har betydet, at 18 børn og fire ansatte onsdag er sendt hjem i isolation med anbefaling om at lade sig teste.

Onsdag midt på eftermiddagen kom det frem, at en lærer og to elever på mellemtrinnet på Skærbæk Distriktsskole er sendt hjem efter positive coronatest.

Onsdag klokken 15.15 var det endnu uklart, hvor mange der ville blive berørt af det på skolen.

- Vi har ikke overblik over det endnu, lyder det fra direktør i Tønder Kommune, Jan Præstholm.

På landsplan er der onsdag registreret 1257 smittede.

Vi følger corona-situationen

Avisen har tæt kontakt til Jan Præstholm, der er direktør for børn og unge samt pleje og omsorg ved Tønder Kommune. 

Han giver hver eftermiddag på hverdage en status på corona-situationen på de kommunale arbejdspladser, institutioner og skoler i Tønder Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Arbejdsbyrden blev for stor for lille købmand: - Når man kører grædende hjem fra arbejde hver dag, så er det på tide at sige stop

Indland

De første danskere kan potentielt blive vaccineret til januar

Annonce