Annonce
Indland

To efterladte børn i Aarhus vækker opsigt i udlandet

Kender du børnene her, eller har du set dem omkring Park Allé lørdag allersidst på eftermiddagen, så kontakt Østjyllands Politi på 114. Foto: Østjyllands Politi
Både svenske og norske medier har ringet til Østjyllands Politi for at høre mere om efterladt pige og dreng.

Mysteriet om den lille pige og lille dreng, der lørdag blev efterladt alene på befærdet gade i Aarhus, er nået ud over de danske grænser.

Medier i både Sverige og Norge har skrevet om sagen om den cirka etårige pige og dreng på omkring to et halvt år, som blev opdaget af tilfældigt forbipasserende på Park Allé midt i Aarhus.

Siden har politiet ledt efter forældrene til de to børn eller vidner, der kan kaste lys over den mystiske sag.

Søndag valgte Østjyllands Politi at frigive billeder af børnene og den klapvogn, som pigen sad i.

Og den massive opmærksomhed har fået politiets telefoner til at gløde.

- Vi er blevet kimet ned og har oplevet en mindre telefonstorm fra både borgere og presse. Også medier fra Norge og Sverige, fortæller kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi Jakob Christiansen.

Politiet er mandag morgen ved at skabe overblik over spor og mulige veje at gå for at finde de to børns ophav.

Indtil videre er planen at få en afghansk tolk ud, da man formoder, at børnene er af afghansk oprindelse. Den store dreng har i hvert fald et sprog, som formodes at være afghansk med dari-accent.

Dari tales af en stor del af befolkningen i Afghanistan. Sammen med pashto er det et af de officielle sprog i landet.

Tidligere arbejdede politiet ud fra en teori om, at drengen og pigen havde rødder i Østeuropa.

Generelt kigger politiet bredt i forsøget på ikke at lægge sig fast på noget.

Blandt andet er videoovervågning fra området blevet nærstuderet, mens betjente også har været i kontakt med skadestuer og krisecentre for at høre, om der måske kunne være sket forældrene noget.

Men intet har indtil videre båret frugt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce