Annonce
Sydjylland

To fjernvarmeværker i landsdelen er blandt landets billigste: Men der er 20.000 kroner i forskel på det dyreste og billigste værk i Danmark

Gennemsnitsprisen for at opvarme et standardhus på 130 kvadratmeter med fjernvarme er per januar 2021 12.848 kroner. Foto: Morten Pape
Prisen på fjernvarme er i gennemsnit faldet en anelse i Danmark fra 2020 til 2021, men der er meget stor forskel på de dyreste og billigste værker.

Energi: Der er stor forskel på, hvor meget danske husejere skal betale for at få opvarmet boligen.

Omkring 60 procent af de danske ejerboliger opvarmes med fjernvarme, men der er omtrent 20.000 kroner i forskel på det billigste fjernvarmeværk og det dyreste i Danmark.

I det seneste år har en stor del af de danske fjernvarmeselskaber sænket priserne. Det gælder for 185 selskaber, mens 80 modsat har hævet priserne. Den gennemsnitlige pris for at få opvarmet et standardhus på 130 kvadratmeter er per januar 2021 12.848 kroner om året.

Annonce

- Da fjernvarme er en god og konstant opvarmningsform, er det godt, at prisen holdes i det lave leje. Og da fjernvarmen stadig bliver grønnere og grønnere, så bidrager denne energiform også til målsætningen om mindre afbrænding af fossile brændstoffer, siger fagekspert i Bolius, Tue Patursson i en pressemeddelelse.

Blandt de billigste

Blandt de syd- og sønderjyske forbrugere kan særligt borgere i Grindsted, som får fjernvarme fra værket GEV Varme A/S, glæde sig, for dette fjernvarmeværk er det næstbilligste i hele Danmark.

Også i Aabenraa Kommune er der billig energi at hente, for Aabenraa - Rødekro Fjernvarme A.m.b.a. ligger nemlig på tiendepladsen over de billigste værker på landsplan.

Fjernvarmeprisen for et hus på 130 kvadratmeter opvarmet fra disse værker koster per januar 2021 henholdsvis 7400 kroner og 9072 kroner årligt.


Da fjernvarme er en god og konstant opvarmningsform, er det godt, at prisen holdes i det lave leje. Og da fjernvarmen stadig bliver grønnere og grønnere, så bidrager denne energiform også til målsætningen om mindre afbrænding af fossile brændstoffer

Fagekspert i Bolius, Tue Patursson


Det billigste i hele landet er Verdo Varme A/S i Randers med en pris på 5266 kroner per år, mens det dyreste er i Nimtofte på Djursland med en pris på 25.893 kroner årligt, og dermed er der altså hele 20.627 kroner til forskel på Danmarks billigste og dyreste fjernvarmeværk.

Annonce

Prisfald på Nordals

I alt har 28 fjernvarmeselskaber priser under 10.000 kroner, mens 17 selskaber har priser over 20.000 kroner. Priserne for hvert enkelt fjernvarmeværk i landet kan ses på www.forsyningstilsynet.dk.

Det er nemlig Forsyningstilsynet, som har udarbejdet rapporten over den årlige udvikling i priserne, og denne viser, at gennemsnitsprisen på landsplan det seneste år er faldet med 0,4 procent.

For nogle af værkerne har prisfaldene fra januar 2020 til januar 2021 dog været markant større, og det er blandt andet på Als, hvor prisen hos Nordals Fjernvarme A/S er faldet med hele 21,4 procent, så prisen årligt nu er 14.356 kroner for at opvarme et standardhus.

Verdo Varme i Randers, som altså er Danmarks billigste fjernvarmeværk ifølge opgørelsen, står også for den største prisændring, da den årlige pris her er faldet med intet mindre end 54,8 procent.

Annonce
Haderslev For abonnenter

Landdistriktsudvalget har det højeste fravær i Haderslev Kommune: Men udvalgene har generelt et højt fremmøde

Danmark

Mandagens coronatal: 70 procent har fået det første stik

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Lokal politiker fik Hyballa-banner flået ned af kontrollører: - Min grænse går, når træneren bliver beskyldt for vold

Varde For abonnenter

Mangeårig redder og tillidsmand om fartbøder til frivillige: Vi taber hver eneste gang

Vejen

Adolf er en af kommunens ældste borgere: Antallet af ældre over 100 år er steget

Sønderborg For abonnenter

Brødre med succes: Omsætning i korn- og foderstofselskab er vokset eksplosivt med dem i spidsen

Varde For abonnenter

Succes i specialklassen: Nu er hunde de nye hjælpelærere

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv

Tilløbsstykke: Folk væltede ind til loppesalg på 125 år gammel slægtsgård i Vonge

Tønder

Bingo: Vognmand investerer massivt i fremtiden

EfB

Hyballa: Jeg ville elske at arbejde med van der Vaart

Erhverv

Nystartet firma med gaderacer har solgt fire biler: - Vi går efter en slutspurt efter sommeren

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Karakterer: Forsvarer overbeviser igen, og midtbanemand ramte den lige i rumpetten

Aabenraa

Beboere savner plejehjemmets gæsteværelse

Annonce