Annonce
Udland

To franskmænd skal bag tremmer for at sælge både til migranter

Yannis Behrakis/Reuters
En 46-årig mand og hans 54-årig medsammensvorne er idømt fængselsstraffe for at tilskynde illegal migration.

Ejeren af et fransk bådfirma skal halvandet år i fængsel for at have solgt 39 gummibåde til migranter, der ønskede at krydse Den Engelske Kanal.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Emmanuel Desreux blev fredag idømt 18 måneders ubetinget fængsel og 18 måneders betinget fængsel for at have solgt de motordrevne både.

En medsammensvoren, den 54-årige Jean-Claude Demeyer, skal tilbringe et år bag tremmer for at have organiseret transporten af bådene.

Politiet startede med at efterforske sagen, efter at fire iranere og to taxachauffører i januar blev anholdt på en strand nær Calais.

Oplysninger fra de anholdte ledte politiet på sporet af 46-årige Desreux og hans bådfirma, Fluvialys.

Han blev kort efter anholdt og sigtet for at have tilskyndet illegal migration over kanalen fra oktober 2018 til marts 2019. I Desreuxs bil fandt politiet desuden 14.000 euro i kontanter. Det svarer til cirka 105.000 kroner.

Fra oktober sidste år til marts i år skete der en bemærkelsesværdig stigning i antallet af både med migranter, der forsøgte at nå til England fra Frankrig.

Franske myndigheder vurderer, at knap 500 migranter ombord på mere end 60 både nåede frem til de engelske kyster i den pågældende periode.

Ingen af de to mænd gav i retten udtryk for at have fortrudt deres handlinger, eller at de havde ledt migranter i fare ved at hjælpe dem med at krydse en af verdens travleste handelsveje.

Den Engelske Kanal er ofte plaget af dårlige vejrforhold og voldsomme strømme.

- Alting afhænger af vejret. Når det var dårligt vejr, fortalte jeg dem (migranterne red.), at de skulle ringe tilbage senere, fortalte Emmanuel Desreux.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce