Annonce
Sønderborg

To friendelser og betinget dom i Telia sag bliver en dyr omgang for staten

Det er uvist, om Telia sagen er helt afsluttet trods to frikendelser og en betinget dom, for forsvarere overvejer erstatnings- og ankesager, og det er også op til anklagemyndigheden, om den vil anke de milde domme i den langvarige og spektakulære sag. Arkivfoto
Tre tiltalte i en årelang sag om databedrageri mod Telia Sønderborg endte med frikendelse til to unge mænd og en betinget dom på tre måneder til den tredje. Det efterlader staten med sagsomkostninger på op mod en halv millioner kroner i en meget særpræget retssag.

SØNDERBORG: - Den sag burde aldrig være kommet længere end til skrivebordet, sagde forsvarsadvokat Jan Schneider, da han i sidste uge procederede for en 23-årig klient tiltalt for i samlet tre forhold at have snydt sin arbejdsgiver Telia for 20.000 kroner.

Jan Schneider gjorde opmærksom på, sagsomkostningerne for hans klient var på vej mod det ti-dobbelte. Tirsdag blev den 23-årige og en jævnaldrende kammerat og tidligere Telia-kollega frifundet.

En 25-årig hovedanklaget, der tegnede sig for langt de fleste af små 100 sagsforhold, fik tre måneders betinget fængsel og skal betale Telia 8000 kroner i erstatning samt 30.000 kroner plus moms i sagsomkostninger. Resten af sagsomkostningerne afholder staten. Det er beløb på i omegnen af en halv million kroner til advokater, en halv snes retsmøder, efterforskning og stribevis af tolke.

Retssagen startede i januar 2018 og blev udsat flere gange på grund af sygdom, foruden at de mere end 40 vidner i sagen ikke var lige lette at få til at give møde.

Annonce

Retssagen

Der er båret hyldemetre af ringbind med sagsakter ind i retten til den halve snes retsmøder, Telia sagen har krævet gennem de sidste 15 måneder. Sagen blev rejst i 2017 to år efter, de dengang 19-21 årige mænd var mistænkt for at have bedraget telefonivirksomheden i kundehandler og buy back forretninger. De blev alle tre bortvist i november 2015. Sagen har haft omkostninger for de tre tiltalte. Den hovedtiltalte har flere gange mistet job, når det kom til arbejdsgiverens kendskab, der verserede en retssag, selv om han ikke var dømt. De to yngste er flyttet fra landsdelen og er i gang med uddannelse og arbejde andetsteds. De føler sig også stemplet af retssagen og har været belastet af de mange retsmøder, som har givet uvished og søvnløse nætter, foruden den har krævet tid og penge. På den baggrund overvejer deres advokater at anlægge erstatningssag.

Overvejer erstatnngskrav

- Min klient frifindes helt. Det er beklageligt, han i årevis er trukket igennem en så omfattende retssag, som for hans vedkommende vedrørte småforhold, og hvor det nu er fastslået, at han er uskyldig. Sagen har været dårligt efterforsket. Jeg vil nu overveje i hvilket omfang, jeg skal rejse krav om erstatning til min klient, lyder det fra forsvarsadvokat Jan Schneider, Århus.

Han kritiserede bevisførelsen skarpt under sin procedure i sidste uge.

- Politiet har nærmest ikke efterforsket sagen, der udelukkende er baseret på dokumenter fra Telia, sagde han.

Det ligger fast, et utal af kunder har betalt for abonnementer, de aldrig havde bestilt og kom hjem med telefoni-udstyr, de var blevet prakket på i den tro, det var gratis, men det viste sig bare på den efterfølgende regning, at det var det ikke. De mange vidner har fortalt om frustrerende oplevelser, der fik dem helt op i det røde felt, fordi de følte sig snydt af Telia Sønderborg, hvor de tre tiltalte arbejdede i 2015.

- Man går jo ikke ind i en butik for at købe et par cowboybukser og kommer hjem med ti skjorter, sagde et vidne i retten sidste år.

Telia har i dyre domme godtgjort kundernes tab og ekstra udgifter.

- Min klient er kun dømt i en brøkdel af alle de forhold, han var tiltalt for. Han er frifundet i langt de fleste forhold. Anklageren krævede op mod ti måneders ubetinget fængsel. Han fik tre måneders betinget. Jeg vil drøfte med min klient, om vi anker sagen, siger den betinget dømtes forsvarer Nima Nabipour.

Han hæfter sig ved dissens i domsafsigelsen, hvor den ene dommer var indstillet på at frikende hans klient. Retten fandt det blandt andet ikke bevist, de tiltalte havde bedraget Telia i såkaldte buy back handler, blot fordi deres medarbejderinitialer var plottet ind i systemet.

- Buy back anklagen beroede på en fejlagtig præmis. Der er ikke noget som helst strafbart i det, vore klienter havde gjort. De blev frifundet alle sammen i buy back forholdene, siger Nima Nabipour.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce