Annonce
Haderslev

To frivillige fra Røde Kors i Haderslev skal til Nepal

Bodil Jørgensen og Karl Arne Winther er spændt på deres studierejse til Nepal, og når de vender hjem, er de også klar til at holde foredrag og fortælle om turen og om Røde Kors's internationale arbejde. Her ses de i butikken i Haderslev, som hvert år kan sende flotte overskud videre til organisations arbejde med forbedre livsvilkårene for de mennesker, der lever i verdens brændpunkter. Foto: Dorthe Rasmussen
Karl Arne Winther og Bodil Jørgensen fra Røde Kors huset i Haderslev skal med egne øjne se, hvad overskuddet fra Røde Kors' genbrugsbutikker går til.

HADERSLEV: Karl Arne Winther og Bodil Jørgensen er spændte.

De to frivillige fra Røde Kors huset i Haderslev har været så heldige at blive udvalgt til en delegation, der skal til Nepal og se Røde Kors´ arbejde i landet.

Delegationen på ti frivillige fra hele landet rejser torsdag den 21. maj 2022 og skal være i Nepal i ni dage.

Annonce

Bodil Jørgensen er endda mere end spændt, da avisen møder de to frivillige torsdag formiddag.

Hendes pas befandt sig nemlig på Røde Kors hovedkontoret i København.

- Jeg venter på, at der kommer en kurér med det her i dag, fortalte Bodil Jørgensen, som har rejst over meget af verden.

Hun har også sin egen rejseblog, der hedder Bodils nye eventyr.

For to år siden blev hun udvalgt til at besøge Røde Kors' venskabsprojekt i Ukraine.

Men så kom corona, og rejsen blev udsat på ubestemt tid.

- I januar i år fik vi så at vide, at nu skulle vi afsted. Men så kom krigen, så jeg kom aldrig til Ukraine. Nu kommer jeg så til Nepal i stedet, konstaterer Bodil Jørgensen, som aktivitetsleder for "Venner viser vej",  der formidler kontakter mellem flygtninge og danskere i lokalområdet.


I januar i år fik vi så at vide, at nu skulle vi afsted. Men så kom krigen, så jeg kom aldrig til Ukraine

Bodil Jørgensen, frivillig på veJ til Nepal

Kom med på et afbud

Siden skoletiden har Røde Kors været en del af hendes liv, mens Karl Arne meldte sig som frivillig for fire år siden.

- Jeg var lige gået på pension og skulle have tiden til at gå med noget fornuftigt, som han siger.

Han synes, at arbejdet som frivillig for Røde Kors giver meget menig, fordi man kan se, at det nytter noget.

- Jeg er faktisk kommet med på Nepal-turen på et afbud, fordi der var nogle andre, der ikke kunne, fortæller han.

Under rejsen vil han lægge billeder ud på lokalafdelingens Instagram-profil.

Delegationens første stop bliver Katmandu, og herfra følger en otte timers lang rejse ud til en base camp, der også benyttes af bjergbestigere.

Her skal delegationen besøge et Røde Kors projekt, der har til formål at hjælpe handicappede mennesker i Nepal.

De handicappede får hjælp til at komme i gang med småerhverv, som skal gøre det muligt for dem til selv at tjene til livets ophold, for det frygtelige er, at ingen vil hjælpe dem.

- Mange handicappede i Nepal er udstødt af samfundet og familie. Man mener, at de må være født handicappede, fordi de har syndet i et tidligere liv,  og de skal de bøde for, fortæller Karl Arne Winther og Bodil Jørgensen.

Når de kommer hjem fra Nepal vil de tilbyde foredrag til lokalbefolkningen om, hvad de har oplevet.

Bodil Jørgensen troede to gange, at hun skulle til Ukraine, men hver gang skete der noget. Nu rejser hun til Nepal med Karl Arne Winther, der er kommet med på et afbud. Foto: Dorthe Rasmussen
Karl Arne Winther og Bodil Jørgensen foran Røde Kors huset på Niels Finsens Vej 2 i Haderslev. Foto. Dorthe Rasmussen


Røde Kors' venskabsprojekter

Røde Kors Danmark har forskellige venskabsprojekter ude i verden.

Venskabsprojekterne dækker alt fra undervisning i førstehjælp, katastrofeforebyggelse, skolemad, mor/barn sundhed og meget mere.

Det er overskud fra Røde Kors' genbrugsbutikker, indtægter fra samaritter-tjenesterne og førstehjælpskurser, som afdelingerne kan donere til venskabsprojekterne.

To gange årligt arrangeres en studierejser for ti af organisationens frivillige til et af de lande, hvor Røde Kors Danmark har venskabsprojekter.

Der er 2022 ni lande: Kenya, Malawi,  Etiopien, Myanmar, Palæstina, Ukraine, Libanon, Bangladesh og Nepal.

Annonce
Haderslev For abonnenter

Ishockey i Vojens er for "M", hvad søvn og mad er for andre

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Nedgravet lig fundet i kolonihaveområde og tre personer fængslet: Det ved vi om den uhyggelige drabssag

Esbjerg For abonnenter

Thomas' fingre var smeltet ind til senerne, men nu har han sagt farvel til førtidspension: Jeg vil hellere arbejde i mit eget firma

Varde For abonnenter

Chokeret Julie tog sig af dement kvinde, der gik forvirret rundt i midtbyen og ledte efter kørelejlighed til grænsen: - Jeg fik at vide, at jeg bare skulle lade hende gå

Kultur For abonnenter

Duran Duran kæmpede forgæves mod festivalkulden: Simon Le Bon kunne tø sin stemme op men ikke publikum

For abonnenter

Nødråb fra virksomheder: Vi ved ikke, om vi kan få råvarer om en måned. Eller hvad de koster. Og om leverandøren findes om et år

Kolding

Henrik fandt 43-årig formodet drabsoffer gennembanket kort før han forsvandt: - Der må være nogle, der har været meget sure på ham

Kolding For abonnenter

Efter drabet på 22-årig kvinde: Nu vil Kate bare gerne væk fra stoffer og utryghed på Violvej

Klimakamp ved køledisken: Klimamærker guider Kvicklys kunder til mere klimavenlige indkøb

Sydjylland

André gav sin mobber et knæ i ansigtet: Blev første gang smidt ud af skolen i 3. klasse - nu vil han lægge årti med vold og stoffer bag sig

Endnu en havørn fundet død med hagl i kroppen, men ingen ved, hvorfor eller hvem der gør det: - Det er noget forbandet svineri

Billund

Barn kørt ned af bil: 72-årig kvinde overså formentlig sin vigepligt

Aabenraa For abonnenter

Pia og hele byen knokler for kæmpe gul Tour-fest: Nu skal landsby på verdenskortet

Kolding

Dreng med autisme tog fra Gentofte til Kolding for at komme i praktik: Her ville firma godt give Noah en praktikplads

Annonce