Annonce
Sønderborg

To har budt på kasernens værkstedsbygning

Værkstedsbygningen er fra 1940. Arkivfoto: Timo Battefeld
Sønderborg Kommune har sat værkstedsbygningen ved Sønderborg Kaserne til salg, og der er kommet to bud, som byrådet skal tage stilling til i februar.

Sønderborg: Sønderborg Kommune sælger den sidste bygning på den tidligere Sønderborg Kaserne, som kommunen ikke selv skal bruge. Den ene hovedbygning beholder Sønderborg Kommune, og bygningen skal forvandles til foreningshus. Den anden hovedbygning er der åbnet hotel i. Værkstedsbygningen blev sat til salg sidste år, og der kom to bud på bygningen indenfor fristen, oplyser Sønderborg Kommune.

Politikerne skal tage stilling til de to bud midt i februar. Kaserneområdet fik sidste år ny lokalplan, der gør det muligt at udvikle til centerformål som kontor og serviceerhverv, offentlige formål og ferie- og fritidsformål.

Bygningen på 1362 kvadratmeter med et udendørs areal på 1500 kvadratmeter er opført i 1940 og er ombygget i 1968.

Der er i bygningen værksted, depotrum, kontorer, vaskehal, lager, omklædning og bad.

Annonce

Historisk samling i værkstederne

I den ene ende af bygningen har Industri Historisk Samling i dag til huse, men de flytter ud i forbindelse med salget.

Industri Historisk Samling Sønderborg flyttede ind på kasernen i vinteren 2017. Aftalen med Sønderborg Kommune var, at foreningen kunne blive i værkstedsbygningen, indtil det var afklaret, hvad der skulle ske med bygningen. Foreningen får tid til at forlade stedet, hvis bygningen bliver solgt.

- Vi har fået lovning på, at vi kan blive her, indtil der er fundet noget andet. Vi bliver ikke smidt ud, siger Michael Otto, der er formand for den historiske samling.

Foreningen blev stiftet for knap fire år siden med det formål at fortælle om Sønderborgs industrihistorie. Foreningen har gennem flere år samlet maskiner, motorer, møbler, tegninger, billeder og bøger fra fabrikker og virksomheder, som har været i Sønderborg de sidste 200 år.

Foreningen vil lave et museum for offentligheden, historisk arkiv samt lave undervisning for skolebørn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce