Annonce
Sønderborg

To historiske bygninger til salg

Til venstre ses den tidligere kunstskole, mens det tidligere misbrugscenter ses til højre. Arkivfoto: Timo Battefeld
Bygningerne, der tidligere husede Sønderjyllands Kunstskole og misbrugscentret, er blevet sat til salg af Sønderborg Kommune. Borgmester håber, at der kan indrettes lejligheder eller erhverv.

Sønderborg: I 142 og 107 år har to bygninger stået på Brorsonsvej mellem Kirke Allé og Asylvej. Først blev huset på Brorsonsvej 1 opført i tysk tid i nygotisk stil i 1878 som kredshus og landrådsbolig. I 1913 blev huset på Brorsonsvej 1a opført i hjemstavnsstil som landrådsbolig, da pladsen var blevet knap i det første hus. I nyere tid har bygningen ud mod Kirke Allé huset Sønderjyllands Kunstskole, som flyttede til Multikulturhuset på haven i 2017. Nabohuset har misbrugscentret holdt til i.

De historiske bygninger er nu blevet sat til salg af Sønderborg Kommune. Der har været mange forespørgsler på de to bygninger, oplyser borgmester Erik Lauritzen (S).

- Det er flotte og historiske bygninger, som jeg håber, nogle kan se muligheder i som lejligheder og småerhverv. Det kan blive nogle fantastiske og attraktive lejligheder, eller der kan bo erhverv som en fysioterapeut, siger Erik Lauritzen.

I 2018 lavede Sønderborg Kommune og VUC en forhåndsaftale om køb af begge bygninger, da VUC ønskede at udvide skolen med 4000 kvadratmeter. Men salget blev stoppet på grund af krisen i VUC.

- De penge skal vi da gerne have igen, men jeg ønsker ikke at sætte en minimumspris, siger Erik Lauritzen.

Dengang ønskede VUC at rive det tidligere misbrugscenter ned, mens facaden på den tidligere kunstskole skulle bevares.

Annonce

Lokalplan på vej

For at bevare bygningernes udvendige udtryk laver Sønderborg Kommune en bevarende lokalplan for bygningerne i forbindelse med salget. Det sker for at bevare bygningernes ydre i den oprindelige udformning.

Ifølge kommunens salgstekst rummer bygningerne mange muligheder som store herskabslejligheder eller kontorer. Ifølge materialet er det tidligere misbrugscenter renoveret i 2011, mens den tidligere kunstskole fremstår 'betydelig mere original indvendig'.

Brorsonsvej 1 er på 801 kvadratmeter, mens Brorsonvej 1a er på 728 kvadratmeter. >Den offentlige ejendomsvurdering er på fem millioner kroner for begge bygninger.

Ejendommene sælges enkeltvis til højestbydende, mens Sønderborg Kommune forbeholder sig ret til at forkaste alle indkomne bud.

Ejendommene er i udbud frem til den 20. februar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Nordtyskland

Ny ulv kan være på vej

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Annonce