Annonce
Erhverv

To Huawei-ansatte udvist af Danmark

To personer ansat af kinesiske Huawei er udvist at Danmark på grund at manglende arbejds- eller opholdstilladelse. (Arkivfoto)

To ansatte i den kinesiske telegigant Huawei er udvist af Danmark efter inspektion af arbejdstilladelser.

To Huawei-ansatte er udvist af Danmark efter en inspektion af arbejdstilladelser.

Det bekræfter Københavns Politi over for Ritzau, efter at flere internationale nyhedsbureauer bragte historien.

- Torsdag foretog Københavns Politi en normal inspektion hos det pågældende selskab. Det førte til, at fire personer blev sigtet for brud på udlændingelovgivningens bestemmelser om ophold og arbejde.

- Udlændingestyrelsen har efterfølgende besluttet ikke at forfølge to af sagerne. Andre to er udvist, oplyser Københavns Politi.

Huawei er meget omtalt for tiden, da en række efterretningstjenester og regeringer i Vesten har advaret om, at selskabet kan udgøre en sikkerhedsrisiko på grund af sit kinesiske ophav og kinesiske selskabers tilknytning til den kinesiske stat.

Adspurgt om udvisningerne har nogen tilknytningen til dette svarer en talsperson for Københavns Politi:

- Absolut ikke.

I Danmark er Huawei valgt som partner for TDC, når det kommer til at udrulle mobilnettet 5G. Det har fået en række politikere - og efterretningstjenester - til at løfte øjenbrynene.

- Det er underligt, hvis alle mulige andre lande skulle tage fejl om Huawei, og at det kun er Danmark, der har ret i forhold til, at der ikke er problemer, sagde SF's Lisbeth Bech Poulsen i januar.

I 2018 oplyste Center for Cybersikkerhed, at man var opmærksom på potentielle problemer med Huawei.

I et Folketingssvar har forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) sagt:

- Jeg er godt tilfreds med, at Forsvarets Efterretningstjeneste og Center for Cybersikkerhed er meget opmærksomme på den dynamik, der er mellem den kinesiske stat og kinesiske virksomheder som Huawei.

- Dette gælder især de sikkerhedsmæssige udfordringer for vores teleinfrastruktur, der kan opstå i den forbindelse.

- Vi skal naturligvis kunne være helt trygge ved de udenlandske selskaber, som leverer til det danske telenet.

Indtil videre fortsætter TDC samarbejdet med Huawei. Siden 2014 har Huawei stået for drift, vedligehold og levering af udstyr til TDC's mobilnet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Esbjerg

Narkoman filmede sadistisk vold og voldtægt: Da han blev afsløret, forsøgte han at hænge sig, men endte som dybt hjerneskadet

Annonce