Annonce
Kolding

To kommunale chefer erstattes af én

By- og udviklingsdirektør Merete Dissing er på jagt efter en ny leder til sin forvaltning, som holder til på Nytorv. Arkivfoto: Søren Gylling
Kolding Kommune på jagt efter lederen af ny afdeling, som er en sammenlægning af to.

Kolding: Kombinationen af to afdelingschefers opsigelser og byrådspolitikernes krav om, at der skal spares penge også på cheflønningerne i Kolding Kommune har fået by- og udviklingsforvaltningens ledelse til at nytænke forvaltningens opbygning og lægge to afdelinger sammen.

- Vi tror på, at vi kan skabe nogle synergier og en bedre sammenhængskraft, og så får vi samtidig lettet trykket på lederudgifterne, hvilket jo er en del af budgetaftalen, forklarer by- og udviklingsdirektør Merete Dissing.

Annonce

Nøglerolle

Det er afdelingerne Trafik og Vej & Park, som er blevet slået sammen og nu hedder Park, Vej og Mobilitet, og som Kolding Kommune nu søger en ny leder til. Afdelingen har 31 medarbejdere, som er organiseret i otte teams.

- Så nu har brug brug for en ny, dygtig leder med gode kommunikationsevner. Den nye afdeling har kæmpe politisk bevågenhed, og afdelingen spiller en nøglerolle i udviklingen af Kolding Kommunes infrastruktur og bosætning, siger Merete Dissing.

Park, Vej og Mobilitet skal håndtere alt fra planlægning og projektering af nye vejkryds, cykelstier, veje og grønne områder til nye trafik- og mobilitetsløsninger og kollektiv trafik.

Det er tidligere trafikchef Martin Pape og tidligere afdelingschef for Vej og Park Mette Pipper Bertelsen, som Kolding Kommune har måttet tage afsked med efter cirka otte år. De to har nu indtaget tilsvarende chefstillinger i henholdsvist Aarhus og Sønderborg kommuner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce