Annonce
Sønderborg

To mænd har meldt sig fra tankstations-brand

Kort efter midnat - cirka klokken 00.30 natten til mandag brød en bil i brand ved OK-Tanken i Ulsnæscentret.
Annonce

Gråsten: Natten til mandag brændte en bil - formentlig en Volvo - ved OK-tanken i Ulsnæs-Centret. Hele tankanlægget har taget så meget skade af branden, at det næppe kan bruges igen.

Videoovervågning fra stedet har filmet fire personer forlade bilen kort før, den brændte.

- Nu har to mænd henvendt sig og fortalt, at de var i den bil, og at de var blandt dem, der forlod stedet. De fortæller, at bilen selvantændte, oplyser politikommissær Chris Sørensen, Syd- & Sønderjyllands Politi.

- Så når I har talt med to af de fire personer, så er det vel også kun et spørgsmål om tid, før I har afhørt de andre to personer?

- Vi efterforsker i hvert fald videre, og nu skal der laves en brandundersøgelse på stedet, siger Chris Sørensen.

Politiet arbejdede i første omgang ud fra en teori om, at branden formentlig er påsat. Det er stadig ikke udelukket, men efterforskerne afventer nu de brandtekniske undersøgelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

VB-anføreren efter sejren over Sønderjyske: Vi viste, vi kan være med

Annonce