Annonce
Esbjerg

To mindreårige drenge fra Esbjerg dømt for at dele Marokkovideoer

Videoen viser et drab på en ung kvinde i Marokko i december 2018. Og dommene er de første på området i Syd- og Sønderjyllands Politikreds. Arkivfoto
To drenge fra Esbjerg er blevet dømt for at dele en video, der viser drabet på en kvinde i Marokko. Drengene er idømt tre måneders betinget fængsel samt henholdsvis samfundstjeneste og tilsyn fra de sociale myndigheder.

Esbjerg: To drenge på henholdsvis 17 og 16 år blev fredag ved Retten i Esbjerg dømt for at have delt den såkaldte Marokko-video på Facebook Messenger.

Den 17-årige blevet idømt tre måneders betinget fængsel med et års prøvetid samt 80 timers samfundstjeneste. Han er desuden sat under tilsyn af Kriminalforsorgen.

Den 16-årige er idømt tre måneders betinget fængsel med to års prøvetid samt vilkår om at undergive sig tilsyn fra de sociale myndigheder. Den 16-årige skal desuden følge de sociale myndigheders anvisninger om skolegang, uddannelse eller arbejde. Og han skal, såfremt myndighederne finder det nødvendigt, undergive sig misbrugsbehandling, herunder urinprøvekontrol og/eller psykologisk/psykiatrisk udredning og behandling.

Begge dømte blev desuden pålagt at slette linket med videosekvensen.

Annonce

Sagen kort

I december blev den 24-årige danske kvinde Louisa Vesterager Jespersen og hendes 28-årige norske veninde Maren Ueland fundet døde i et øde bjergområde udenfor Marrakesh. De var på julerejse i Marokko og havde de foregående dage været på vandretur i Atlasbjergene, hvor de camperede.

Tre mænd blev torsdag ved retten i Salé i Marokko idømt dødsstraf for terrordrabene på de to unge kvinder.

PET har tidligere bekræftet, at en drabsvideo, der har floreret på sociale medier, sandsynligvis viser gerningen.

Viser drab

Videoen viser et drab på en ung kvinde i Marokko i december 2018. Og dommene er de første på området i Syd- og Sønderjyllands Politikreds.

De to teenagere blev dømt for at have overtrådt straffelovens paragraf 264d ved under særligt skærpende omstændigheder, uberettiget at have videregivet videoen, uagtet at den vedrører en anden persons private forhold under omstændigheder, som åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden.

Begge dømte bor i Esbjerg Kommune og har erkendt at have delt videosekvensen. Drengene var 16 og 15 år, da de blev sigtet i marts måned.

Tilfreds med dommen

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi ser med stor alvor på sagen.

- Vi er tilfredse med dommen. Den sender dels et signal om, at der er tale om deling af en video med stærkt krænkende indhold, dels forholder dommen sig til, at der er tale om to skoleelever, understreger fungerende specialanklager Anemarie Haahr fra anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Ud over de to sager skal Retten i Sønderborg også behandle en sag om deling af en Marokko-video, hvor der endnu ikke er berammet retsmøde, mens anklagemyndigheden i politikredsen skal vurdere yderligere tre sager juridisk med henblik på at afgøre, om der skal rejses tiltale.

Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer til, at man sletter Marokko-videoen, hvis man er i besiddelse af den.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce