Annonce
Aabenraa

To nye kokke skal gøre Højskolen Østersøen endnu mere bæredygtig

Kokkeduoen Klaus Græns og Francois Top kommer til at stå for den daglige drift af køkkenet på Højskolen Østersøen. Det vil ske med fokus på bæredygtighed, økologi og lokale råvarer. Privatfoto
Kokkene Klaus Græns og Francois Top er klar til at overtage den daglige drift på Højskolen Østersøen. Der sker med fokus på bæredygtighed og lokale råvarer samt økologiske retter på menuen.
Annonce

Aabenraa: Den 15. august tiltræder den eksperimenterende og innovative kok Francois Top stillingen som daglig leder af køkkenet på Højskolen Østersøen sammen med den erfarne kok Klaus Græns, der "tyvstartede" den 15. juli. De to kokke har til opgave at løfte målet om at gøre højskolen endnu mere bæredygtig samt at sætte lokale råvarer og økologi på menuen.

De to kokke har allerede arbejdet på køkkenets nye manifest, der bygger på fem grundpiller: økologi, bæredygtighed, kreativitet, gennemsigtighed og det samlende måltid.

- Køkkenet skal ikke alene tage ansvar for kost og miljø, men også være en kilde til inspiration for både elever, medarbejdere og omgivelser, fortæller Klaus Græns i en pressemeddelelse.

Allerede i weekenden den 24.-25. august har Højskolen Østersøen et åbent højskoletilbud, hvor kokkeduoen sammen med skolens kursister vil kreere en kulinarisk oplevelse. Privatfoto
Annonce

Kulinarisk oplevelse

De to nye kokke skal give kursister en kulinarisk smagsoplevelse samt bidrage til udvikling af nye gastronomiske kurser og oplevelser på Højskolen Østersøen. Dette vil ske både i form af ugekurser og på åbne højskoledage, hvor højskolen åbner op for, at især lokale kan benytte sig af højskolens tilbud.

Det åbne højskoletilbud bliver søsat den 24.–25. august, hvor gastronomien og skolens køkken er centrum. Her vil man blive præsenteret for råvarer, der tager udgangspunkt i årstiden og lokale forhandlere. I samspil med skolens kokkeduo kreerer kursisterne et kulinarisk og kreativt måltid.

- Den åbne højskole bliver en forlængelse af den allerede igangværende proces. Vi har en ambition om, at Højskolen Østersøen skal være et innovativt eksperimentarium i personlig, social og miljømæssig bæredygtighed, siger forstander Morten Erbs.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Tre bilulykker og fald ned ad trapper: Kontroversiel kiropraktor hjalp Anette og Jonas til tålelige liv

Annonce