Annonce
Esbjerg

To nye spisesteder i Esbjerg har haft besøg af gæst med coronavirus

Dronning Louise på Torvet har sammen med Huset Gammelhavn haft besøg af en gæst, som efterfølgende er testet positiv med covid-19. Arkivfoto: JV
Både Dronning Louise på Torvet og Gammelhavn på Dokken meddelte tirsdag, at man har haft besøg af gæst, som efterfølgende er testet positiv med covid-19. Der er formentlig tale om den samme kvindelige gæst.
Annonce

Esbjerg: Mens smittespredningen stiger og en ny bølge med mange covid-19-smittede lurer på at skylle ind over Danmark, registreres der også i Esbjerg flere og flere smittetilfælde.

I sidste uge meldte først Svømmestadion Danmark, at bademekkaet havde haft besøg af en gæst, som efterfølgende testede positiv med sygdommen, og samme dag oplyste også Street Food Esbjerg, at man havde haft besøg af en person, som efterfølgende var blevet meddelt et positivt testresultat.


Vi er desværre ikke den første restauration i byen, som oplever dette, og vi bliver desværre nok heller ikke den sidste.

Huset Gammelhavn på Fcebook


Tirsdag oplyste så også Dronning Louise på Torvet, at den populære restaurant lørdag aften havde haft besøg af en gæst, som er blevet testet positiv med covid-19.

”Vi har lørdag den 1. august i tidsrummet 20.00-24.00 haft besøg af en kvindelig gæst, der sidenhen er blevet testet positiv for Covid-19. Gæsten sad udenfor på Torvet sammen en veninde under hele besøget. Dog besøgte gæsten to gange dametoilettet. Gæsten har ikke været i direkte kontakt med hverken personale eller andre gæster. Gæsten sprittede ligeledes hænder begge gange, inden hun gik indendørs. Gæsten var og er stadig symptomfri. Gæsten blev testet mandag den 3. august før en rutinemæssig astma-undersøgelse. Gæsten kontaktede straks os, da hun fik svar på sin test”, oplyser Dronning Louise på sin Facebookside.

Annonce

Samme gæst

I en tråd på Facebooksiden oplyser indehaveren af Dronning Louise videre, at den samme gæst med stor sikkerhed er identisk med den gæst, som også har fået spisestedet Gammelhavn på Dokken til at oplyse om en positivtestet person på stedet.

På Huset Gammelhavns Facebookside står der blandt andet:

”Vi er kede af at måtte informere jer alle om, at vi lørdag 1/8 har haft besøg af en gæst, som uvidende var smittet, og som efterfølgende er blevet testet positiv for coronavirus. Vi er desværre ikke den første restauration i byen, som oplever dette, og vi bliver desværre nok heller ikke den sidste. Men vi tror på, at vi med åbenhed og fokus på smittekæden kan hjælpe til med at stoppe yderligere spredning".

Og videre står der:

”Gæsten besøger os lørdag 1/8 i tidsrummet 18.15-20.00, og har som det eneste bord siddet udendørs, mens øvrige gæster har opholdt sig indendørs. I forbindelse med et lægebesøg i anden anledning viser en test at vedkommende er smittet uden at have symptomer på corona”.

En forsker fra Syddansk Universitet forudsagde forleden sammen med andre forskere fra Frankrig, at Danmark og en række europæiske lande bliver ramt af ny covid-19-bølge i løbet af september, og at den vil klinge af efter cirka to uger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce