Annonce
Varde

To nye sure smileyer uddelt i Blåvand: Èn af butiksejerne vil nu klage

Blåvand Butik, som rummer varemærket Blåvand Bolcher, har fået et stort bødeforlæg. Foto: Google Street View
Butikken, som rummer Blåvand Bolcher, har fået et stort bødeforlæg. Værtshus har også indkasseret en sur smiley.
Annonce

Blåvand: Fødevarestyrelsen har for alvor kig på feriebyen Blåvand, når det kommer til uddeling af sure smileyer. Nu er antallet af sure smileyer uddelt i 2019 i virksomheder i Blåvand helt oppe på syv. Til sammenligning var der nul i hele 2018.

Sure smileyer i kategori 4 medfører typisk bødeforlæg og kan føre til politianmeldelser, karantæne og fratagelse af autorisation.

I den seneste uge er det offentliggjort, at både Blåvand Butik og et værtshus hver især har fået en sur smiley, og dermed kommer det samlede tal op på syv. Her er vel at mærke tale om sure smileyer i kategori 4.

I Blåvand Butik, nok bedst kendt for varemærket Blåvand Bolcher, har den sure smiley medført et bødeforlæg på hele 15.000 kroner. Her er der tale om opfølgning på et kontrolbesøg, som blev udført den 28. august. Den medførte en indskærpelse for en blæserkøler i et kølerum, som ikke var ren.

Ved det gebyrbelagte, opfølgende besøg den 4. september var det forhold bragt i orden. Til gengæld var der sorte belægninger og kalkbelægninger ved isterningemaskiner og "slushicemaskinerne fremstår med formodet hvidligt skimmel på ydersiden rundt i bundkanten af beholderen", står der i kontrolrapporten.

Disse har fået en sur smiley i år

Følgende virksomheder har fået sure smileyer i Blåvand i 2019:

  • Pølsevognen Family Food, Blåvand
  • Fiskehjørnet
  • Slagter Theilgaard
  • Blåvand Butik
  • Æ Huk Bar
  • Acqua Blu (har fået to sure smileyer)

Annonce

Butik vil klage

Karsten Storgaard er administrerende direktør i virksomheden Bon Coca, som ejer Blåvand Butik og varemærket Blåvand Bolcher:

- Vi synes, at det er hårdt bedømt med en 4'er, og det påklager vi, siger Karsten Storgaard.

Det sker, fordi det er første gang, at der påtalt noget ved isterningemaskiner og slushice-maskinen. Karsten Storgaard mener derfor, at en indskærpelse - det vil sige en ikke helt glad smiley i kategori 2 - burde være tilstrækkeligt.

- Det er ikke en klage, vi vil trække i langdrag. Vi har udbedret forholdene, siger Karsten Storgaard, som afventer et opfølgende kontrolbesøg hurtigst muligt, så den glade smiley kan genvindes.

Karsten Storgaard ejer Bon Coca i Kolding sammen med Martin Folmer.

Annonce

Værtshusejer: Det er hårdt bedømt

Også værtshuset "Æ Huk Bar" i Blåvand har fået en sur smiley og et bødeforlæg på 2500 kroner. Værtshuset blev den 28. august indskærpet, at et ejerskifte skulle være meddelt Fødevarestyrelsen. Ved det efterfølgende kontrolbesøg den 4. september - seks dage senere - var det forhold ikke bragt i orden.

Michael Pedersen, som er forpagter på Æ Huk Bar, synes, at en bøde på 2500 kroner er hårdt bedømt.

- Jeg troede, jeg havde to måneder til at skifte det cvr-nummer. Mens manden udskrev bøden, var jeg nede at låne en computer og kunne skifte cvr-nummeret på den tid, siger Michael Pedersen.

Han lægger vægt på, at den sure smiley ikke angår fødevaresikkerhed.

- Det er jo et værtshus. Fødevarestyrelsen plejer kun at komme noget i retning af hvert ottende år, siger Michael Pedersen.

Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Venstre blæser til kamp mod overnatningskrav: Koster turistbranchen milliarder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Hvorfor er aktivister så forudsigelige?

Annonce