Annonce
Varde

To nye sure smileyer uddelt i Blåvand: Èn af butiksejerne vil nu klage

Blåvand Butik, som rummer varemærket Blåvand Bolcher, har fået et stort bødeforlæg. Foto: Google Street View
Butikken, som rummer Blåvand Bolcher, har fået et stort bødeforlæg. Værtshus har også indkasseret en sur smiley.

Blåvand: Fødevarestyrelsen har for alvor kig på feriebyen Blåvand, når det kommer til uddeling af sure smileyer. Nu er antallet af sure smileyer uddelt i 2019 i virksomheder i Blåvand helt oppe på syv. Til sammenligning var der nul i hele 2018.

Sure smileyer i kategori 4 medfører typisk bødeforlæg og kan føre til politianmeldelser, karantæne og fratagelse af autorisation.

I den seneste uge er det offentliggjort, at både Blåvand Butik og et værtshus hver især har fået en sur smiley, og dermed kommer det samlede tal op på syv. Her er vel at mærke tale om sure smileyer i kategori 4.

I Blåvand Butik, nok bedst kendt for varemærket Blåvand Bolcher, har den sure smiley medført et bødeforlæg på hele 15.000 kroner. Her er der tale om opfølgning på et kontrolbesøg, som blev udført den 28. august. Den medførte en indskærpelse for en blæserkøler i et kølerum, som ikke var ren.

Ved det gebyrbelagte, opfølgende besøg den 4. september var det forhold bragt i orden. Til gengæld var der sorte belægninger og kalkbelægninger ved isterningemaskiner og "slushicemaskinerne fremstår med formodet hvidligt skimmel på ydersiden rundt i bundkanten af beholderen", står der i kontrolrapporten.

Annonce

Disse har fået en sur smiley i år

Følgende virksomheder har fået sure smileyer i Blåvand i 2019:

  • Pølsevognen Family Food, Blåvand
  • Fiskehjørnet
  • Slagter Theilgaard
  • Blåvand Butik
  • Æ Huk Bar
  • Acqua Blu (har fået to sure smileyer)

Butik vil klage

Karsten Storgaard er administrerende direktør i virksomheden Bon Coca, som ejer Blåvand Butik og varemærket Blåvand Bolcher:

- Vi synes, at det er hårdt bedømt med en 4'er, og det påklager vi, siger Karsten Storgaard.

Det sker, fordi det er første gang, at der påtalt noget ved isterningemaskiner og slushice-maskinen. Karsten Storgaard mener derfor, at en indskærpelse - det vil sige en ikke helt glad smiley i kategori 2 - burde være tilstrækkeligt.

- Det er ikke en klage, vi vil trække i langdrag. Vi har udbedret forholdene, siger Karsten Storgaard, som afventer et opfølgende kontrolbesøg hurtigst muligt, så den glade smiley kan genvindes.

Karsten Storgaard ejer Bon Coca i Kolding sammen med Martin Folmer.

Værtshusejer: Det er hårdt bedømt

Også værtshuset "Æ Huk Bar" i Blåvand har fået en sur smiley og et bødeforlæg på 2500 kroner. Værtshuset blev den 28. august indskærpet, at et ejerskifte skulle være meddelt Fødevarestyrelsen. Ved det efterfølgende kontrolbesøg den 4. september - seks dage senere - var det forhold ikke bragt i orden.

Michael Pedersen, som er forpagter på Æ Huk Bar, synes, at en bøde på 2500 kroner er hårdt bedømt.

- Jeg troede, jeg havde to måneder til at skifte det cvr-nummer. Mens manden udskrev bøden, var jeg nede at låne en computer og kunne skifte cvr-nummeret på den tid, siger Michael Pedersen.

Han lægger vægt på, at den sure smiley ikke angår fødevaresikkerhed.

- Det er jo et værtshus. Fødevarestyrelsen plejer kun at komme noget i retning af hvert ottende år, siger Michael Pedersen.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce