Annonce
Varde

To nye teststeder for covid-19 åbner i Janderup og Ølgod

Allerede fra fredag kan man få foretaget en PCR-test i Ølgod Kulturhus. Det er en del af aftalen mellem Varde Kommune og Region Syddanmark. Arkivfoto: Tatjana Johnsson
Det er lykkedes Varde Kommune at få Region Syddanmark til at oprette to teststeder i kommunen. Det er uden tidsbestilling.
Annonce

Varde Kommune: Fra ikke at have nogen steder at blive testet for covid-19, så har borgerne i Varde Kommune resten af januar hele seks steder. De fire Falck-teststeder, og nu som noget helt nyt og varigt også to teststeder i henholdsvis Vidagerhus i Janderup og Ølgod Kulturhus. Allerede fredag den 22. januar kan folk blive testet første gang i Ølgod Kulturhus.


Vi vil udfordre systemet og få den nye leverandør til at fortsætte Falcks teststeder.

Borgmester Erik Buhl (V), Varde Kommune


De to nye teststeder vil have åbent henholdsvis tirsdag og fredag. Man skal ikke bestille tid i forvejen.

- Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for efter en god dialog den sidste uge med Region Syddanmark, siger borgmester Erik Buhl (V) i Varde Kommune.

Annonce

Hvorfor ikke Varde?

De nye testcentre i Janderup og Ølgod vil foretage en såkaldt PCR-test, som er den langt mest nøjagtige. Testen foretages ved podning i halsen.

Men hvorfor placere et testcenter i Janderup og ikke Varde, hvor der bor og arbejder flest?

- Der er god offentlig transport til Janderup. Og vi har nogle lokaler i forvejen, siger Erik Buhl.

Allerede fra fredag kan man få foretaget en PCR-test i Ølgod  Kuturhus. Det er en del af aftalen mellem Varde Kommune og Region Syddanmark. Arkvifoto: Peter Friis Autzen

Og nok så vigtigt er det, som han påpeger, at behovet for test formentlig kommer til at vare i lang tid. Derfor er Vidagerhus, der står tom i forvejen, et godt sted. Andre steder ville man formentlig blive nødt til af flytte, i takt med at samfundet åbner op igen.

- Nu ved vi, hvor vi kan blive testet, siger Erik Buhl.

Annonce

Vil bevare kviktest

Som bekendt så lukker Falck sine fire kviktest-steder i Varde Kommune med udgangen af januar, da virksomheden tabte til Carelink i det offentlige udbud. Sidstnævnte har i aftalen med Region Syddanmark ikke planer om at teste i de fire byer, Outrup, Agerbæk, Ølgod og Varde.

- Vi vil udfordre systemet og få den nye leverandør til at fortsætte Falcks teststeder, siger Erik Buhl.

De nye teststeder

I fremtiden vil Region Danmark fortage PCR-test to gange om ugen i Varde Kommune. PCR-test er podning i halsen. Der er ikke tidsbestilling. Husk sundhedskort, mundbind og at holde afstand.

Hver tirsdag fra klokken 8.30 til 17.00 kan man blive testet i Vidagerhus, Vesterled 50, Janderup.

Hver fredag fra klokken 9.00 til 17.00 kan man blive testet i Ølgod Kulturhus, Vestergade 5, Ølgod.

Modsat Falcks testcentre, må folk med lette symptomer på covid-19 godt møde og blive testet.

Falcks kviktest-steder har åbent til og med udgangen af januar.

Hjertecenter, Søndertoften 20, 6800 Varde, og Outrup Golfklub, Rottarpvej 40, 6855 Outrup. Her kan man blive testet mandag, onsdag og fredag fra klokken 13.00 til 18.00. I Varde er åbningstiden fredag dog fra 12.00-17.00.

Nobia Sales Academy, Industrivej, 6870 Ølgod, og det gamle bibliotek, Kærvej 2, 6753 Agerbæk. Her kan man blive testet tirsdag og torsdag fra klokken 13.00 til 18.00.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Vejen til en normal hverdag: Her får du de to stik mod covid-19

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce