Annonce
Esbjerg

To områder i den østlige bydel driver smittestigningen i Esbjerg

Grundtvig Sogn i det østlige Esbjerg havde den største stigning med coronasmitte i det seneste døgn. Arkivfoto: Lars Stokbro
To områder i det østlige Esbjerg trækker smitten med coronavirus i negativ retning i Esbjerg Kommune. Lille sogn ved Ribe har nu landets 15. højeste smittetryk.

Esbjerg: Mens Esbjerg rykker frem som nummer 36 på listen over coronasmitte i de danske kommuner er det nu meget tydeligt, at det især er to områder i den østlige del af Esbjerg by, som trækker smitten frem.

Det viser de seneste offentliggjorte smittetal fra Statens Serum Institut (SSI) torsdag.

Samlet set er smittetallet i Esbjerg Kommune, som er baseret på nye smittetilfælde de seneste syv dage, steget med 50 nye positive test fra onsdag til torsdag.

Annonce

Torsdag var der registreret 2.437 nye smittede i Esbjerg Kommune – dermed er der nu 2.112 smittede per 100.000 indbyggere i kommunen.

Det lille sogn, Roager, syd for Ribe med godt 600 indbyggere, har fortsat flest smittede per 100.000 indbyggere i kommunen (incidenstal). Efter nogle dage med en stabil udvikling er der i Roager registreret en stigning på syv tilfælde det seneste døgn, hvilket bringer incidenstallet op på 4.777, og sognet har nu landets 15. højeste incidenstal.

Flere end 60 nye smittetilfælde

Men det er i det østlige Esbjerg, at smitten lige nu stiger meget.

I sognene Jerne og Grundtvig er der således tilsammen registreret lidt flere end 60 nye smittetilfælde. De to sogne stikker også ud med flest smittede i det samlede billede– i Jerne er der nu 268 nye smittede, mens tallet for Grundtvig Sogn er 220 nye smittede. Det betyder samtidig at incidenstallet i de to sogne nu kun er overgået af Roager.

Også i Sankt Katharine Sogn i Ribe er der i det seneste døgn igen sket en stigning på 11 nye smittede til i alt 147 smittede, og ligeledes i Bramming er der sket en stigning på 19 nye smittede.

Men ellers synes smittesituationen stabil og faldende langt hovedparten af andre sogne i kommunen. Eksempelvis falder smitten i sognene Zions, Guldager, Hjerting, Treenighed og Ribe Domsogn.

Top ti i smittede

Jerne – 268 nye smittede (240)

Grundtvig – 220 nye smittede (186)

Sædden – 180 nye smittede (171)

Hjerting – 172 nye smittede (180)

Bramming – 171 nye smittede (152)

Zion – 154 nye smittede (179)

Sankt Katharine – 147 nye smittede (134)

Gjesing – 144 nye smittede (148)

Treenighed – 131 nye smittede (141)

Vor Frelser – 132 nye smittede (134)

Tallet dækker over smittede de seneste syv dage. Tallet i parentes er opgjort per onsdag den 12. januar.

I alt 22 ud af de 37 sogne i Esbjerg Kommune er nu på den forkerte side af den definerede bekymringsgrænse, hvor et sogn i løbet af den seneste uge har haft et incidenstal på 800 smittede per 100.000 indbyggere, 20 eller flere nye smittetilfælde indenfor syv dage og en positivprocent på over tre.

De er en stigning med tre sogne.

Fortsat kun et sogn i kommunen er lige nu uden registreret smitte – det er Mandø Sogn.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Byråd tager det tunge skyts i arsenalet i brug efter påbud: Klar til at lukke for elevers adgang til skole

Danmark

Mandagens coronatal: Ny smitterekord

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Nyt byråd fritstiller topdirektør for tusindvis af ansatte øjeblikkeligt

Debat For abonnenter

JydskeVestkysten mener: Nej tak til fjernvarmepligt

Billund For abonnenter

Jens fylder 100 år: - Jeg har aldrig bekymret mig om ting, jeg ikke kan lave om på

Varde For abonnenter

3F har svært ved at hjælpe bulgarske arbejdsmænd: Er tavse som en mur

Dall: Derfor kommer Løkkes nye parti i Folketinget

Navne For abonnenter

Tredje gang tabte han til kræften: Tidligere indehaver af Expert i Varde er død

KIF Kolding

Fremragende første halvleg af KIF - sølle efter pausen

Sydjylland

Endnu en smitterekord og stor stigning i hele landsdelen: I en kommune eksploderer smitten med 800 flere tilfælde over weekenden

Dronningens smykkeskrin fortæller sin helt egen historie: Blandt platin, rubiner og brillanter ligger der pludselig et par plastic-øreringe fra Matas

Aabenraa For abonnenter

Læser undrer sig: Hvorfor bygger man nyt for 13 millioner kroner på losseplads, der skal lukke?

Vejen For abonnenter

Karen kunne fortælle om en barndom, der burde være forbudt for børn: Mistede begge sine forældre som fire-årig

Sønderborg

Under et halvt år til Tour de France: Uforudsete udfordringer er dukket op

Annonce