Annonce
Indland

To patienter på Rigshospitalet smittet med sjælden bakterie

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
To tidligere patienter på Rigshospitalet er smittet med en sjælden bakterie. Ingen grund til panik, lyder det.

To tidligere hjertepatienter opereret på Rigshospitalet er blevet smittet med den sjældne bakterie Mycobacterium chimaera.

Bakterien er potentielt livstruende. Den opstår i forbindelse med visse typer hjerteoperationer.

Bakterien er før påvist i Danmark. Men det er første gang, der er konstateret smitte blandt hjertepatienter. Det skriver TV2 Lorry.

De to patienter er i behandling. Rigshospitalet kan på grund af tavshedspligt hverken oplyse køn eller alder på de smittede.

- Hvis man får symptomer og bliver syg, så er det en alvorlig, potentielt livstruende, situation, som kræver, man får antibiotika, siger Troels Lillebæk, afdelingschef hos Statens Serum Institut, til TV 2 Lorry.

Ifølge Statens Serum Institut tyder alt på, at patienterne er blevet smittet via en varme-køle-maskine. Det er et særligt udstyr, der bruges til at regulere patientens temperatur i forbindelse med åben hjertekirurgi.

Statens Serum Institut oplyser videre, at de to patienter sandsynligvis er en del af et globalt udbrud med indtil videre over 200 tilfælde.

Bakterien og smittekilden har været i søgelyset siden 2015. Men den er altså først nu blevet påvist hos to patienter, der er blev opereret i henholdsvis 2016 og 2017.

Grunden, til at smitten ikke er opdaget før, er ifølge Troels Lillebæk, at der kan gå lang tid fra smitte med bakterien til udviklingen af sygdom.

I 2015 blev man opmærksomme på problemet med bakterien i varme-køle-maskinerne. Siden da har man gjort flere ting for at nedsætte smitterisikoen.

Rigshospitalet har gennemgået en lang række journaler og har siden fulgt området tæt.

Og nu, hvor der er konstateret smitte hos to tidligere patienter, er hospitalet gået videre med at opspore andre patienter i risiko for smitte.

Aktuelt har de identificeret ni patienter, der har fået sendt prøver til undersøgelse.

Både Rigshospitalet og Statens Serum Institut understreger, at der ikke er grund til panik - hverken hos tidligere eller fremtidige patienter.

Risikoen for at blive smittet med Mycobacterium chimaera er lille - og perspektivet i ikke at blive opereret er langt værre, lyder det.

- Hvis man er fremtidig hjertepatient, kan man være rolig. Man har øget tiltag løbende i takt med skærpede anbefalinger for at undgå smitte med denne sjældne bakterie, siger Troels Lillebæk til TV2 Lorry.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelse på Statens Serum Instituts hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce