Annonce
Udland

To personer skuddræbt tæt på synagoge i Tyskland

Andreas Splett/Ritzau Scanpix
To dræbt og en anholdt efter skyderi i den tyske by Halle, som gerningsmand livestreamede på nettet.

To personer er dræbt og to er såret efter et skudangreb i den østtyske by Halle. Tysklands indenrigsminister kalder angrebet antisemitisk.

En person er anholdt, oplyser politiet, der mener, at han var alene om angrebet.

Kilder fortæller til det tyske nyhedsbureau dpa, at gerningsmanden er en 27-årig tysk mand med rødder i det ekstreme højrefløjsmiljø i Tyskland.

Han var ifølge dpa iført en stålhjelm, hvor han havde påsat et kamera.

Manden filmede sit angreb og livestreamede det på hjemmesiden Twitch. Det fortæller den amerikanske virksomhed Amazon, der ejer siden.

En kvinde blev dræbt uden for en synagoge i Halle, og en mand blev dræbt tæt på en kebab-butik i byen, skriver Reuters.

En leder af det jødiske samfund fortæller til nyhedsbureauet AFP, at synagogen i Halle var mål for angrebet, men at sikkerhedsvagter forhindrede gerningsmanden i at komme ind.

Der var 70-80 mennesker i synagogen i forbindelse med den jødiske forsoningsdag Yom Kippur, fortæller den jødiske leder.

Ud over skud blev der ifølge avisen Bild kastet en håndgranat ind på en jødisk gravplads.

Der blev også lagt hjemmelavede sprængstoffer foran synagogen i byen, fortæller kilder til nyhedsbureauet dpa.

Efter skyderiet kaldte Tysklands indenrigsminister, Horst Seehofer, angrebet i den østtyske by for et antisemitisk angreb.

Landets udenrigsminister, Heiko Maas, har opfordret til kamp mod antisemitisme i Tyskland.

FN's generalsekretær, António Guterres, udtaler gennem sin talsmand, at han tager kraftigt afstand fra det, han kalder "endnu et tragisk eksempel på antisemitisme".

Politiet opfordrede efter angrebet byens borgere til at holde sig inden døre. Den advarsel ophævede politiet onsdag aften.

Onsdag eftermiddag var der også skud i byen Landsberg, der ligger 15 kilometer fra Halle, skriver dpa. Politiet kan dog ikke bekræfte, om det har sammenhæng med angrebet i Halle.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce