Annonce
Esbjerg

To personer var i livsfare ved gasudslip under Tyra-genopbygning på Nordsøen

To personer kunne have mistet livet på det danske Tyra-felt i foråret, da der i forbindelse med en boring strømmede methan ud i atmosfæren, viser aktindsigt, som netmedierne EnergiWatch og ShipoingWatch har fået. Arkivfoto: Total
Olieselskabet Total har ifølge netmedier igen fået kritik af Arbejdstilsynet i forbindelse med et mystisk gasudslip på Tyra-feltet tidligere i år. Gasudslippet bragte potentielt to arbejdere i livsfare.
Annonce

Esbjerg: To personer kunne have mistet livet på Tyra-feltet i Nordsøen, da der i forbindelse med en boring strømmede methan ud i atmosfæren.

Det skriver EnergiWatch og ShippingWatch med baggrund i en aktindsigt, som de ti netmedier har fået hos Arbejdstilsynet.

Gasudslippet, der skete om formiddagen den 27. maj, mens operatøren Total var i gang med at lukke feltet ned i forbindelse med den store genopbygning frem mod 2022, varede i op mod en halv time og kunne have udviklet sig til en større ulykke.

Var den methanholdige luft blevet antændt, kunne det have været fatalt for to arbejdere fra underleverandøren Conbit, der borede i et platform-ben. De befandt sig frit hængende i hvert sit reb syv meter under kælderdækket til Tyra Øst A, da udslippet skete.

Udslippet er blevet gransket både hos Arbejdstilsynet og det franske olieselskab Total, som har anmeldt sagen til Havarikommissionen. Sagen har ifølge de to medier også været på beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards (S) bord.

"Der skete ingen personskade, men Total (...) antager, at trykket hidrørte fra gas, og at hændelsen i tilfælde af antændelse kunne have medført dødsfald for de to personer, som udførte boringen," hedder det i Arbejdstilsynets orientering til ministeren 24. juni, som EnergiWatch og ShippingWatch citerer.

Annonce

Total får kritik

Tyra-feltet blev sidste efterår taget ud af produktion og efter forberedende arbejde blev installationerne erklæret kulbrintefri arbejdszone, inden det store nedtagningsarbejde skulle begyndes. Det er således også omgærdet med mystik, hvor gassen kom fra, og hvad der har forårsaget uheldet.

I er skriftligt svar, som EnergiWatch og ShippingWatch har fået fra Total, skriver det franske olieselskab, at "hændelsen er yderst usædvanlig inden for den globale olie og gasindustri," samt at man ”til trods for omfattende undersøgelser har det ikke været muligt med sikkerhed at fastslå, hvordan gas kunne opsamles i platformens ben, som ikke var forbundet med platformens produktionssystem – herunder har det hverken været muligt at bestemme størrelsen på gasudslippet, gassens oprindelseskilde eller migrationsvej."

Sagen ligger nu hos Havarikommissionen, som ifølge de to netmedier først modtog sagen efter en opfordring fra tilsynet om at anmelde hændelsen. Arbejdstilsynet har også kritiseret Total for at være for længe om at varsle om selve udslippet, ligesom tilsynet har påpeget, at Total ikke holdt sig inden for de ti dage, som selskabet efterfølgende havde til at rapportere om ulykken til tilsynet.

Det er ikke første gang, at der har været uregelmæssigheder i forbindelse med Totals håndtering store gasudslip i forhold til myndighederne. Det har både JydskeVestkysten og Energiwatch tidligere beskrevet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Næsthøjeste smittestigning nogensinde: De fleste kommuner rammes

Annonce