Annonce
Aabenraa

To point: Sejr til SønderjyskE faldt på et tørt sted

Sejren på 28-31 over DHG gav to point på kontoen til SønderjyskEs håndbolddamer i 1. division. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
I den tredje kamp i 1. division fik SønderjyskEs håndbolddamer angrebsspillet til at fungere. Til gengæld haltede det så i forsvaret. Cheftræner Peter Nielsen vil have det mentale på plads.
Annonce

Odense: Det var tiden til at få de første point ind på kontoen for SønderjyskE’s håndbolddamer i første division, mente playmaker Rebecca Skov som optakt til tredje turneringskamp, der lørdag foregik på udebane mod Dalum Hjallese Håndbold. Playmakerens antagelse holdt stik, for de lyseblå kunne gå fra banen med en sejr på 28:31.

- De falder på et tørt sted, måtte cheftræner Peter Nielsen da også erkende efter kampen

SønderjyskE havde tidligere spillet en træningskamp mod fynboerne - og hér viste holdet gode takter. Men også DHG havde lært af træningskampen, og det betød, at de to hold fulgtes godt ad i første halvleg, indtil Eline Osland sørgede for en ét-måls føring på 16:17 til pausen.

Annonce

Knække kampen

- Modsat de andre to kampe har vi store problemer i vores forsvar i første halvleg. Angrebsmæssigt gør vi meget rigtigt, i pausen får vi så en god snak om at vi skal stramme til i forsvaret – det får vi også gjort. Vi kommer jo ud og fører med fire mål. Men selv om vi fører, smider vi for mange bolde væk. Vi mangler simpelthen denne coolness, der gør at vi bare skal knække kampen dér, fortæller cheftræneren.

DHG formåede derfor at arbejde sig ind i kampen igen, dog uden at få endelig has på de lyseblå.

- Vi laver heldigvis mål. Det er hele tiden os i førersædet, og det betyder selvfølgelig så, at vi kan lave målene stille og roligt samtidig med at vi stopper DHG. Det lykkedes da også til sidst.


Vi mangler simpelthen denne coolness, der gør at vi bare skal knække kampen dér.

Peter Nielsen, cheftræner SønderjyskE damehåndbold


Peter Nielsen har dog også ting, han gerne vil rette op på. Dertil hører straffekastene. SønderjyskE fik tilkendt seks af slagsen, men brænder de to.

- Det er rigtigt – dem brænder vi lidt for meget af pt. Det er noget af det, vi må gå hjem og kigge på.

Annonce

Forsvaret rammer ikke niveauet

Og så er der det med forsvaret, erkender han.

- Forsvarsmæssigt rammer vi ikke det niveau, som vi har haft i de to foregående kampe. Og så er der det mentale aspekt i det, at vi har stået godt i forsvaret i to kampe, men knap så godt angrebsspil. Og så i dag spiller vi blændende angrebsspil, men kan ikke få vores forsvar til at fungere. Så det er klart, at det er noget, som vi lige skal have snakket på plads i forhold til de forventninger, vi har til hinanden, påpeger han.

Næste kamp er også på udebane – denne gang mod Lyngby.

- Vi tager til Lyngby for at vinde. Det er egentlig så simpelt. Det er vores egen præstation, der skal afgøre kampen for os – ikke dem, vi spiller mod, lyder det fra Peter Nielsen.

Kampen i tal

Dalum Hjallese Håndbold - SønderjyskE, 1. division kvinder

Resultat: 28-31 (16-17)

SønderjyskE:

Målscorer: Eline Osland (9), Clara Skyum Thomsen (6), Pernille Johannsen (5), Sofie Schelde-Rasmussen (4), Jaqueline Moreno (4), Camilla Astrup (2), Rebecca Philmann Sønderskov (1)

Advarsler: 1

Udvisninger: 5

DHG Håndbold:

Målscorer : Caroline Toft Nielsen (8), Nanna Damgaard (7), Alberte Kielstrup Madsen (4), Maria Borg (4) Gianna Calchini (3), Julie Røigaard (1), Katja Rungstrøm (1).

Advarsler: 1

Udvisninger: 3

.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Statsministeriet indkalder til pressemøde om corona

Annonce