Annonce
Sydjylland

To restauratører sigtet: Nye regler for ude-servering er ikke trådt i kraft endnu

Genrefoto: Olaf Karwisch/Panthermedia/Ritzau Scanpix
Annonce

Tønder/Ribe: To restauratører i henholdsvis Tønder og Ribe modtog lørdag en sigtelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi, og de kan nu formentlig se frem til en bøde hver på minimum 10.000 kroner.

Sagen er den, at de to restaurationer sælger takeaway, hvilket er fuldt ud tilladt, men det er til gengæld ikke tilladt at have ude-servering.

- Der var sket det, at nogle af kunderne havde sat sig ved borde og stole ude foran restauranterne, hvor de spiste deres takeaway. Og det er restauratørernes ansvar at sørge for, at folk ikke sætter sig der, fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Karsten Høy.

Bøden for den forseelse er afhængig af antallet af ansatte i virksomheden - men den er på minimum 10.000 kroner, fortæller vagtchefen.

- Vi ved godt, at det har været godt vejr i dag, og at der er lagt op til, at restauranterne snart må lukke op igen, men det er ikke trådt i kraft endnu. Forbuddet mod ude-servering gælder stadig, og så får de altså en bøde også ved førstegangs-tilfælde, forklarer vagtchefen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Provinsens kræftramte børn kan blive tvunget til København: Politikere og overlæge er rystede

Annonce