Annonce
Tønder

To sigtet for trusler på livet - og løsladt

Det var en større politi-indsats i Jernbanegade i Tønder fredag middag, som førte til anholdelsen og sigtelsen mod de to mænd, som nu er løsladt. Sigtelsen er dog stadig opretholdt. Foto: Uwe Iwersen
To mænd, som blev anholdt i forbindelse med en politiaktion i Tønder i fredags, er blevet sigtet for trusler på livet - men løsladt fordi der ikke var grundlag for fremstilling i grundlovsforhør.

Tønder: To mænd på henholdsvis 22 og 27 år blev i weekenden løsladt, efter at have været anholdt - de er sigtet for trusler på livet. De to er efterfølgende blevet løsladt, fordi politiet har vurderet, at der ikke var grundlag for varetægtsfængsling.

De to mænd blev anholdt fredag middag efter en større politi-indsats i Jernbanegade i Tønder.

Her rykkede et større antal politifolk frem i en politiaktion, som blandt andet omfattede kampklædt politi med skjolde - en aktion som altså endte med anholdelser af de to sigtede. Yderligere en mand blev tilbageholdt efter aktionen, men han blev løsladt umiddelbart bagefter.

Annonce

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi er truslerne på livet fremsat over for to mænd på henholdsvis 27 og 47 år, men politiet kan ikke komme ind på de nærmere omstændigheder i forbindelse med sigtelsen.

Politimyndigheden løslod de to anholdte, fordi det blev vurderet, at der ikke var grundlag for fremstilling i grundlovsforhør.

Der efterforskes i sagen, og sigtelsen mod de to mænd er derfor fortsat opretholdt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

22-årige Katarina var solgt første gang hun sad bag rattet i en bus:  - Det var fedt og overvældende pludselig at styre sådan et kæmpe køretøj

Annonce