Annonce
Kolding

To skoler i Kolding ramt af ny coronasmitte

På Munkevængets Skole er en elev på 1. årgang nu testet positiv for corona. Der har tidligere været coronasmitte på skolen, og Region Syddanmarks testbil har da også været forbi skolen for at teste hjemsendte elever og medarbejdere på skolen. Arkivfoto: Søren Gylling
Yderligere en medarbejder på Harte Skole er smittet med corona, og på Munkevængets Skole er en elev på 1. årgang blevet konstateret coronasmittet.
Annonce

Kolding: Der er fundet et par corona-smittetilfælde mere på skolerne i Kolding i de seneste par dage.

På Munkevængets Skole er en elev på 1. årgang blevet konstateret smittet, da vedkommende tirsdag fik positivt svar på sin coronatest. Smitten betyder, at resten af elevens klasse og tre medarbejdere er sendt hjem i isolation og til to gange test, da de er vurderet til at være nære kontakter.

På Harte Skole blev en medarbejder testet positiv i sidste uge, og efter et positivt testsvar fredag blev hele 0. og 1. klasse, 15 elever fordelt på 2. og 3. klasse og 13 medarbejdere sendt hjem, fordi de var nære kontakter til den smittede medarbejder.

En af de ansatte, der blev sendt hjem til test, viste sig at være smittet, men da vedkommende ikke har været på arbejde i flere dage, betyder smittetilfældet ikke, at flere på Harte Skole er sendt hjem som nære kontakter.

På Alminde-Viuf Fællesskole har alle 498 elever været hjemsendt fra skole både fredag og mandag, og alle skulle testes en eller to gange. Det skete, efter at tre elever på 9. årgang, en 5. årgang og en medarbejder var testet positiv for corona.

I forbindelse med massetesten er foreløbig kun en enkelt elev på 3. årgang blevet testet positiv. Eleven fik positivt testsvar søndag, og vedkommendes klassekammerater er derfor blevet testet på 4.- og 6.-dagen for seneste kontakt med den smittede elev.

Region Syddanmarks testbil har i forbindelse med massetestningen på Alminde-Viuf Fællesskole stået ved skolen flere gange de seneste dage, så de hjemsendte elever og medarbejdere alle kunne blive testet der.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce