Annonce
Indland

To ud af tre tjekker arbejdsmail selv om de holder fri

Issouf Sanogo/Ritzau Scanpix
Mange tjekker mail fra arbejdspladsen, selv om de har fri. Lektor ser det som udtryk for, at vi er fleksible.

Det er ikke unormalt, at arbejdets mailindbakke bliver tjekket, længe efter at det er blevet fyraften.

Det viser en undersøgelse fra Epinion, hvor to ud af tre svarer, at de tjekker deres arbejdsmail i fritiden.

Forbindelsen til mailen beskrives af forskere og PFA's sundhedschef som et tegn på en ny form for arbejdsliv, hvor arbejde og fritiden nogle gange smelter sammen.

I samme undersøgelse af Epinion forklarer lige under hver femte, at de tjekker deres mail mindst en gang i timen, når de har fri.

Men selv om det for nogen kan lyde af meget, er der faktisk flere af de adspurgte, der ser fordele frem for ulemper ved at arbejde uden for tidsrummet klokken 08 til 16.

Anders Raastrup Kristensen, der er ekstern lektor på CBS og forfatter til en bog om et grænseløst arbejdsliv, forklarer, at det stemmer overens med hans undersøgelser af det moderne arbejdsliv.

- Det handler ikke så meget om rettigheder, men om privilegier som medarbejder. Det handler om, at jeg får nogle frihedsgrader, mod at jeg giver min virksomhed noget igen.

Derfor er forholdet mellem medarbejder og virksomhed for mange blevet mere end et forhold, der kan læses i en kontrakt, forklarer Anders Raastrup Kristensen.

- Nogle vil nærmest kalde det et kærlighedsforhold i dag. Det er ikke bare et kontraktligt forhold. Det er et engagement. Vi føler, at hvis vi gør noget godt for vores virksomhed, så gør den noget godt for os.

Hos PFA advarer chef for afdelingen Strategisk Sundhed Rikke Bay Haaber om, at det ikke er uden risiko at smelte arbejdsliv og fritid sammen.

- Det kan give fleksibilitet, øget arbejdsglæde og produktivitet. Men samtidig ved vi også, at når man potentielt altid kan være på, så holder man aldrig rigtig fri. Hverken fra arbejdslivet, når vi har fri - eller fra privatlivet, når vi er på arbejde, siger hun.

- Og det kan faktisk være en kilde til konstant stress, når arbejdsliv og privatliv flyder sammen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce