Annonce
112

To uger efter alvorlig knallertulykke på Lillebæltsbroen: Politiet venter med udmeldinger

En 17-årig mistede livet og en 19-årig kom alvorligt til skade, da de uden hjelme kørte ind i broens jernkonstruktion. Ingen andre var impliceret i ulykken. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Så længe efterforskningen stadig er i gang, ønsker Fyns Politi ikke at oplyse, hvordan knallertulykken på den gamle Lillebæltsbro, der kostede en 17-årig livet, skete.

Fredericia/Middelfart: Det er fortsat uvist, hvad der var skyld i den ulykke, der for to uger siden kostede en 17-årig dreng fra Fredericia livet.

Kommunikationsrådgiver Charlotte Nyborg fra Fyns Politi oplyser, at man på nuværende tidspunkt ikke ønsker at fortælle mere om politiets undersøgelser. Hun fortæller, at politiet først forventer at melde noget ud, når efterforskningen er endeligt afsluttet.

Den afdøde 17-årige dreng og en 19-årig mand sad på samme knallert, da de 6. oktober klokken 02.21 kørte galt på den gamle Lillebæltsbro i retning fra Fyn mod Jylland.

Kort efter ulykken fortalte politiet, at den formentlig var sket, fordi knallerten havde ramt den høje kantsten, der er mellem kørebanen og fodgængerniveauet. Det skulle have gjort, at knallerten væltede ud for en af jerndragerne på konstruktionen af broen, hvor den 17-årige blev dræbt på stedet. På et senere tidspunkt skulle politiet og Vejdirektoratet foretage en undersøgelse af uheldsstedet for at tegne et mere præcist billede af, hvordan ulykken kunne ske.

Ingen af de to på knallerten havde styrthjelm på.

Den 19-årige, der var på samme knallert, brækkede ifølge Fyns Politi begge underben, en arm og pådrog sig desuden hovedskader. Hvordan hans tilstand er i dag, har Fyns Politi heller ikke ønsket at kommentere.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce