Annonce
Nordtyskland

To ulve i Nordtyskland har vidt forskellig adfærd

Problemulven stammer fra Danmark, mens dens harmløse artsfælle formentlig er indvandret fra syd. Arkivfoto.

Problemulv fra Danmark har trukket et blodspor gennem slesvig-holstenske fåreflokke, mens dens artsfælle ikke vides at stå bag et eneste angreb på husdyr.

BILSEN: Med sikkerhed vides det, at der lever to ulve i Slesvig-Holsten. Men de to dyrs adfærd er så forskellig, at man nærmest ikke skulle tro, der er tale om eksemplarer af samme art. Den ene har efterladt et sandt blodspor gennem delstaten med talrige massakrer på får. Ulv nummer to er til gengæld er sandt dydsmønster, der ikke vides at have et eneste husdyrs liv på samvittigheden.

Problemulvens identitet er velkendt fra talrige DNA-spor på ofrene. Her er der tale om en ung hanulv, der i 2017 blev født i Vestjylland.

Af indlysende grunde ved man ikke meget om dens artsfælde, al den stund den netop ikke har efterladt biologisk materiale. Alligevel har eksperterne et bud.

Annonce

Arv og miljø

Tilladelsen til at skyde problemulve i Slesvig-Holsten bliver ikke givet for generelt at komme de fredede dyr til livs. Formålet er blot at pille eksemplarer med en uhensigtsmæssig adfærd ud af bestanden, så de ikke lærer eventuelle efterkommere at fortsætte med angreb på husdyr.

Sprang over hegn

- Formentlig er denne ulv indvandret fra syd. Måske har allerede dens forældre gjort negative erfaringer med elektriske ulvehegn, siger den slesvig-holstenske ulvekoordinator Jens Matzen til nyhedsbureauet LNO.

Elektriske hegn skræmmer til gengæld ikke den "danske" ulv. I mindst et tilfælde har den forceret et ulvehegn for at dræbe og lemlæste får. Episoden fandt sted i november i Westerhorn i det sydvestlige Slesvig-Holsten. Også den anden ulv opholder sig i den sydlige del af forbundslandet.

Problemulven fra Danmark vil formentlig inden for en overskuelig fremtid blive skudt. Den slesvig-holstenske miljøminister Jan Philipp Albrecht har givet grønt lys til aflivning af ulve, der gentagne gange forcerer ulvehegn og angriber husdyr. Initiativet kommer dog ikke fra delstatens myndigheder. Aflivningen finder kun sted, hvis for eksempel en berørt landmand beder om det.

Barnebarn fik bank

En af disse er Stefan Johannsen fra Bilsen knap 15 kilometer nord for Hamborg. Han har to gange mistet får, der har været sikret med hegn. Alligevel har han ingen planer om at bede om at få ulven skudt. Han frygter for de personlige konsekvenser.

- Jeg er ikke træt af livet. Mit barnebarn har allerede en gang fået bank i skolen. Det skete efter han havde sagt: Nu har den lorteulv igen ædt vores får, fortæller Stefan Johannsen til nyhedsbureauet.

Endnu er det dog heller ikke fastslået med DNA-spor, at det rent faktisk var en ulv, der havde forceret hans hegn. Men indtil videre har han valgt at forstærke sikringen, så hans 130 dyr ikke blot er beskyttet med et godt en meter højt elektrisk hegn. Han har desuden anbragt en ekstra strømførende tråd i mellem 120 og 130 centimeters højde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce