x
Annonce
Kolding

To unge kunne ikke klare friheden

KOLDING:

Det var to ganske gode kendinge af politiet i Kolding, der torsdag i forbindelse med den hidsige biljagt i Syd- og Sønderjylland, blev anholdt i den stjålne Ford Focus i Løgumkloster.

I alt var fem personer i bilen. De tre øvrige fra Aabenraa og Tønder, men de to koldingensere var så sent som den 21. december sidste år anholdt efter indbrud i villaer. De blev begge dengang fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Kolding. Den ene -- en 19-årig tyrkisk dreng -- blev sammen med sin broder varetægtsfængslet, mens deres 23-årige kammerat fra Lunderskov blev løsladt.

-- Men du skal lige vippe med ørerne, så fængsles du også, sagde dommeren dengang til den 23-årige.

Siden er den tyrkiske dreng blevet løsladt, men begge vippede med ørerne og nu er de begge bag lås og slå i Kolding Arrest de næste fire uger.

De var passagerer i den bil, som politiet på voldsom vis jagtede torsdag. sektion. Forinden havde de begået indbrud på Kampemosevej i Christiansfeld og i Skomagergade i Sjølund. Ved det ene indbrud blev de opdaget af ejeren og flygtede væk, mens de i Sjølund stjal en fladskærm og to bærbare computere. Og, netop disse tyvekoster, blev fundet i den stjålne Ford Focus efter biljagten.

Den 19-årige tyrkiske dreng fra Kolding forklarede at han manglede penge, hvorfor han havde været med til indbruddene. Manden fra Lunderskov udtalte, at han flere gange under biljagten havde udtalt, at de lige så godt kunne overgive sig til politiet.

-- Jeg sad på bagsædet og røg, selvom jeg synes at køreturen var lidt for meget med de voldsomme hastigheder. Jeg tænkte på at ryge, så mange smøger som muligt, da jeg ved, at dem får vi ikke for mange af, når vi sidder fængslet, lød det fra den 23-årige.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

112

Efterlysning: Hvor er Daniel?

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce