Annonce
Erhverv

Tobaksgigant tager sparekniven frem: Skærer 2300 job væk

Michaela Rehle/Reuters
British American Tobacco skal ud en større global fyringsrunde. 2300 stillinger skæres væk.

Tobakskæmpen British American Tobacco vil nedlægge 2300 stillinger i en fyringsrunde, som koncernens nye topchef, Jack Bowles, står i spidsen for.

Den nye chef vil blandt andet rette koncernens fokus på e-cigaretter.

I en udtalelse i forbindelse med nedlæggelsen af de 2300 stillinger, forklarer Jack Bowles, at han går efter at slanke den klassiske del af forretningen, der blandt andet producerer de klassiske cigaretter.

- Siden jeg tog rollen som topchef for fem måneder siden, har jeg gjort det tydeligt, at jeg ønsker at gøre BAT (British American Tobacco, red.) en stærkere, simplere og hurtigere organisation, siger han.

I stedet skal der satser på koncernens nyere produkter. Det er produkter såsom e-cigaretter.

Fyringsrunden skal ifølge British American Tobacco være gennemført i januar i 2020.

Blandt de ansatte, der skal fyres, gemmer sig også en del ledere og mellemledere.

Koncernen selv anslår, at over hver femte i en ledende rolle vil blive berørt af sparerunden.

På verdensplan har British American Tobacco over 50.000 ansatte.

Jack Bowles plan om at slanke British American Tobacco og satse på blandt andet e-cigaretter er måske noget uventet blevet højpolitisk.

I USA der været en voksende bekymring fra myndigheder over e-cigaretters sundhedseffekter.

Onsdag annoncerede den amerikanske regering med præsident Donald Trump i spidsen et plan, der skal fjerne alle e-cigaretter med smag fra butikshylder.

Anklagen mod de smagfulde e-cigaretter er, at de angiveligt har lokket "millioner" af børn og unge til at begynde at ryge dem. Det har givet de børn og unge et begyndende nikotin-afhængighed.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce