Annonce
Sport

Danske svømmere sætter rekorder ved kortbane-EM

Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Tobias Bjerg satte dansk rekord, mens Julie Kepp Jensen satte nordisk rekord ved kortbane-EM lørdag.

Der var ikke medaljer til Tobias Bjerg, da den danske svømmer lørdag var i vandet i Glasgow i finalen i 100 meter brystsvømning ved kortbane-EM.

Bjerg blev nummer syv, men satte til gengæld ny dansk rekord, da han sluttede i tiden 56,98 sekunder.

Hollandske Arno Kamminga tog EM-guldet foran Ilya Shymanovich fra Hviderusland og Fabio Scozzoli fra Italien.

Tobias Bjerg var aldrig i nærheden af at blande sig i medaljekampen, men får altså alligevel noget med sig fra finalen.

Tidligere lørdag aften bookede Julie Kepp Jensen en plads i finalen i 50 meter rygcrawl ved at sætte ny nordisk rekord på distancen.

Da medaljerne skulle fordeles senere på aftenen måtte danskeren ligesom sin landsmand Tobias Bjerg dog nøjes med en syvendeplads.

Emilie Beckmann er klar til søndagens finale i 100 meter butterfly efter at have sat næstbedste tid i semifinalerne lørdag. Her deltog Caroline Erichsen også, men hun gik ikke videre.

Kortbane-EM er det mindst prestigefyldte af de store mesterskaber. Flere af Danmarks bedste svømmere - eksempelvis Mie Ø. Nielsen - deltager ikke i mesterskabet. Viktor Bromer er heller ikke med, men det skyldes, at han ikke formåede at kvalificere sig.

Ved OL næste år svømmes der på langbane.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce